Selvom grønlandshajen med sine mere end 5 m er en af verdens største hajer, er den også blandt de dyr, som forskerne ved allermindst om. Nu har forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet brugt en epokegørende metode, der har løftet sløret for et af de helt store mysterier om den gådefulde haj - og afsløringen er imponerende: Med en levealder på mindst 272 år er grønlandshajen det hvirveldyr i verden, der har den højeste levealder, skriver Biologisk Institut, Københavns Universitet, i en pressemeddelelse..
Kulstof-14-datering af hajernes øjelinser
Ved brug af kulstof-14-datering har en international forskergruppe ledet af marinbiologer fra Biologisk Institut nemlig fundet en metode til at bestemme fastslå alderen på grønlandshajen, og de opsigtsvækkende resultater er netop blevet publiceret i det anderkendte amerikanske, videnskabelige tidsskrift Science. Det er hajens øjne, der i alle årene har gemt på svaret om dens levealder.
Hovedforfatteren bag artiklen er ph.d.-studerende Julius Nielsen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet. Han har lavet undersøgelsen i tæt samarbejde med Grønlands Naturinstitut, Norges Arktiske Universitet og Aarhus Universitet.
- Vores aldersundersøgelse er baseret på kulstof-14-datering af hajernes øjelinse, som for hvirveldyr består af en helt speciel type væv, der er metabolisk inaktiv. Centrum af øjelinsen har derfor ikke forandret sig, siden hajens fødsel og vævets kemiske sammensætning har kunnet afsløre, hvor gamle hajerne er. Vi bruger veletablerede kulstof 14-metoder men i en ny kombination, og det er dette, samt den ekstremt høje alder for disse hajer, som gør studiet exceptionelt, siger Julius Nielsen.
Revolutionerende resultater
Øjelinsers unikke egenskaber har tidligere været brugt til aldersestimering af eksempelvis hvaler, men det er altså første gang, at traditionel kulstof-14-datering af øjelinsen er blevet benyttet til at estimere levealderen på fisk. Kulstof-14-datering er ellers en metode, man ofte kun hører anvendt inden for arkæologi, men den kan altså også anvendes her, fordi grønlandshajen bliver så ekstrem gammel. Forskerne kan også se, hvilke hajer der er født før eller efter, at hydrogenbomberne blev testet i atmosfæren i midten af 1950'erne. Disse efterlod nemlig høje kulstof 14-niveauer - en slags kemisk tidsmarkør, som nu også bliver brugt til at finde frem til den høje alder for grønlandshajen.
Studiet også et vigtigt skridt for etablering af en fremtidig bæredygtig forvaltning af grønlandshajer.
- Grønlandshajer er blandt de største kødædende hajer i verden, og deres rolle som top-rovdyr i det arktiske økosystem er totalt overset. De bliver fanget i tusindtal i hele Nordatlanten som utilsigtet bifangst, og jeg håber, at vores studier kan være med til at få mere fokus på grønlandshajen i fremtiden, siger Julius Nielsen.
Et tværfagligt samarbejde
Det er forskere fra Aarhus Universitet, som har været ansvarlige for kulstof-14-analyserne, og studiet er et godt eksempel på en synergi-effekt, som opstår, når forskellige forskningsfelter arbejder sammen og udnytter hinandens kompetencer. Analyserne, som ligger til grund for resultaterne, baserer sig på det komplekse samspil mellem atmosfærisk fysik og fiskebiologi. Jesper Olsen fra Aarhus Universitet siger:
- Dette studie af Grønlandshajens alder har kun kunnet finde sted på grund af et tæt samarbejde mellem Biologerne fra Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut med deres faglige viden om hajer og forskere fra Aarhus Universitet med en faglig viden om kulstof-14. Selve målingen af kulstof-14 er uproblematisk, hvorimod modellen, som er anvendt til at aldersbestemme de længste og ældste Grønlandshajer, har været udfordrende.
Aldersundersøgelsen af grønlandshaj er en del af et ph.d.-projekt omhandlende grønlandshajens generelle biologi og løber i første omgang over 3 år.
