Abonnementsartikel

Ifølge finske Avant præsenterer firmaet nu, som den første entreprenørmaskinproducent nogensinde, en serieproduceret minilæsser, der kan betjenes udelukkende med hænderne, hvis den udstyres med et specielt joystick. Hermed får handicappede, der ikke kan betjene fodpedaler, en mulighed til at komme tilbage til arbejdet i for eksempel stalden, på lageret eller ude i landskabet - både professionelt og privat.

Avant Danmark, som er det fælles navn for Sorring Maskinhandel og Hørve Maskinhandel, er dansk importør af Avant Staldkat minilæsserne. De oplever stor interesse, både fra kunder i landbrugssektoren og fra handicaporganisationer, for det nye multifunktions-joystick, der både styrer minilæsserens kørsel og betjeningen af redskaberne. Den pedalfri betjening vælges med en kontakt på instrumentbrættet, det vil sige, at man kan vælge, om minilæsseren skal betjenes udelukkende med hænderne eller om den skal køres på traditionel vis.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Begejstret kørestolsbruger

Tyske Bert Pein er paraplegiker og har været kørestolsbruger i næsten 30 år. Han har afprøvet en minilæsser med det nye joystick, og han er begejstret.

- Jeg er imponeret over den intuitive betjening og fleksibiliteten i minilæsseren. Den mobilitet og uafhængighed jeg opnår er fantastisk, og ergonomien er helt i top, fortæller Bert Pein.

Ind- og udstigning er let, og kørestolen kan transporteres på minilæsserens bagende. Skift mellem forskellige redskaber klares hurtigt uden tunge løft, og minilæsserens bom klarer den hårde del af arbejdet, når redskabet monteres på hurtigskiftpladen. Til- og frakobling af redskabshydraulik klares med Faster lynkobling, der forbinder alle slanger ved hjælp af ét håndtag.

Ikke meget dyrere

Der ikke tale om ekstramontering af dyrt udstyr eller en større ombygning af et eksisterende køretøj, hvilket ifølge Avant Danmark betyder meget for prisen. Den handicapvenlige funktion bestilles som ekstraudstyr og kan fra foråret 2017 bestilles til alle de knækstyrede minilæssere i Avants 200-, 400-, 500-, 600-, 700- og R-serier.

Det handicapvenlige joystick kan ses hos Avant Danmark på stand 245.