Abonnementsartikel

"Hellere lille og vågen end stor og doven? er en lidt fortærsket sætning, men ifølge Tommy Kærgaard fra HCP Danmark passer det på begge de to nye MultiOne-modeller, der netop er blevet frigivet til salg.

Den mindste er en MultiOne 2.3 og har trods sit beskedne ydre imponerende 25 hk og leverer 42 liter olie pr. minut. Den lidt større MultiOne 4.2 markerer sig bl.a. ved en løftehøjde på 2,75 meter, trods sin begrænsede kropsstørrelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Begge maskiner leveres i MultiOnes nye design, hvor farverne grå og blå kombineres. Det ændrer ikke på brugsværdien, men ifølge MultiOne er stilen mere tidssvarende end den velkendte blå.

En lille kraftkarl

Den mindste nyhed fra MultiOne hedder 2.3, men ved nærmere undersøgelse er det måske den største, for den lille maskine har hele 25 hk, der leveres af en B&S Vanguard benzinmotor. Den har også hele 42 liter pr. minut til redskaber, og specielt oliemængden giver den lille maskine store anvendelsesmuligheder som redskabsbærer. Uanset om det er hydrauliske koste, plæneklippere, hækkeklippere eller f.eks. bladsugere, så kan den levere tilstrækkelig olieflow. Hertil kommer at den også kan løfte redskaberne fri af jorden - 1,6 meter - og flytte rundt med et par paller.

Egenvægten på kun 700 kg er også en fordel, for når maskinens egenvægt fordeles på 4 store hjul, og redskaberne i mange tilfælde blot skubbes hen over overfladen på egne hjul, er der en meget begrænset belastning på arealet, uanset om der arbejdes i naturen, haven eller på befæstede arealer. Det gør det muligt at arbejde i særligt følsomme områder.

Tilstrækkelig for mange

MultiOne 4.2 får sine kræfter fra en Kubota dieselmotor, der yder 20 hk. Det er en enkel maskine, som kan komme rundt stort set alle steder, idet den kun er 98 cm bred. Dens løfteevne er 700 kg i strakt arm, hvor den rækker 2,75 meter.

- Der er mange kunder til den maskintype2, siger Tommy Kærgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I det daglige arbejde forfalder vi ofte til at tale om de store modeller med 40 km/h topfart, og som løfter flere tons. De modeller har vi også, men der er mange kunder, der har behov for noget mindre - og billigere. Hestefolk, deltidslandbrug, boligforeninger, kirkegårde, servicemedarbejdere ved bygningskomplekser og så videre har alle brug for en maskine, der kan løfte, feje, rydde sne og måske bare køre rundt med redskaber og materialer. Her vil MultiOne 4.2 være en god løsning.