Abonnementsartikel

Skolernes vinterferie nærmer sig, og mange danskere gør igen i år klar til at bruge fridagene på skisportssteder rundt om i Europa. Men i takt med at uge 7 er den travleste uge for de rejsebureauer, som specialiserer sig i at sende danskerne på sneeventyr, så er det også den uge, hvor flest danskere kommer til skade.

Når uheldet er ude, er der dog stor forskel på, hvordan danskerne er dækket. For mange glemmer stadig rejseforsikringen eller har anskaffet sig en forsikring, der ikke indbefatter uheld forbundet med at stå på ski.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Risikoen for at komme til skade på skiferie er markant større end på almindelige ferier. Af samme grund er det vigtigt at have en rejseforsikring, der dækker dig i tilfælde af ulykker og skader forbundet med for eksempel skisport, siger Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

- I mange tilfælde skal man huske at tegne ekstra rejseforsikring før sin skiferie, hvis man vil undgå at betale for hjemtransporten efter uheld eller sygdom. Hjemtransport dækkes kun af det gule kort fra Færøerne og Grønland samt i visse situationer Skandinavien. I resten af Europa er det nemlig på egen regning, hvis man kommer til skade, siger han.

Skiglade danskere, der kommer til skade, bliver syge eller på anden vis har behov for hjælp, mens de er af sted, kan altid henvende sig til deres rejsebureau for at blive hjulpet videre.