Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Selvom man er lam, kan man godt køre maskiner

Af Mathias Hansen -

  • 101250_1.jpg
  • 101250_2.jpg

Del artiklen:

Henrik Tolborg ser muligheder i at starte sit eget græsslåningsfirma i nær fremtid. Han er lam fra brystet og ned.

Henrik Tolborg har brug for hjælp døgnet rundt i sit hjem i Mejlby. Han er lam fra brystet og nedad og sidder i dag i kørestol efter en ulykke i Venezuela i 1994. Han brækkede nakken mellem 5. og 6. nakkehvirvel, hvilket gjorde ham lam fra brystet og ned, mens der kun er cirka 50 procents funktion i hans arme. Og så lever han dagligt med nervesmerter over hele kroppen.

Han var lige fyldt 25 år, da han tog på ferie i Caribien med en gruppe kammerater. På det tidspunkt var han entreprenørmaskinmekaniker.

- Før jeg blev lam, var entreprenørmaskinerne mit liv. Jeg elsker at køre maskiner. Især nogle, der kan grave i jorden. Du kan også se det på væggen derovre, siger Henrik Tolborg og retter blikket over på de små modeller af rendegravere og traktorer, han har stående på en hylde.

Det gav et knæk

Henrik Tolborg elsker at rejse, og det gjorde han også dengang. Derfor skulle kammeraterne og ham ind i junglen, hvor der ventede en oplevelse, som indebar, at man blandt andet blev nødt til at sove i træerne for ikke at blive spist af slanger.

- Vi fløj ind i regnskoven, hvor vi skulle være. Derefter var det ud i junglen, hvor vi havde udhulet nogle træstammer, der skulle bruges som robåde. Vi sejlede på en biflod til den store Orinoco-flod, og vandet var ikke mere end en halv meter dybt. Der sejler også store tankskibe, og bølgerne fra en af dem vælter vores robåd, så vi falder i vandet. På vej ned på bunden rammer jeg en sten med mit hoved, og jeg hører et knæk, ligesom når du brækker en tør pind midtover. Derefter kunne jeg slet ikke bevæge andet end mit hoved, husker Henrik Tolborg.

Derefter ventede en lang og sej kamp. Da han var bosiddende i Köln, gjaldt hans danske ulykkeforsikring ikke, og derfor skulle han selv finde penge til at komme hjem. Samtidig var der blevet slugt en hel del junglevand, der gav ham cirka 40 grader i feber de fire næste måneder.

- Vi havde fået en båd stillet til rådighed i en lille bygd, men bygdens læge var fuld og kunne ikke hjælpe mig. På floden kunne vi ikke ringe efter hjælp, så vi sejlede i 18 timer for at komme ud. Der fik vores guide ringet efter hjælp, og der kom noget, der minder om en varevogn og hentede mig for så at køre mig ind på et hospital, hvor man ikke engang ville lukke sin hund ind. Der kunne de ikke konstatere, hvad der var i vejen. Jeg blev så transportet med et fly til hovedstaden Caracas, hvor hospitalet var bedre. Havde det været en lokal, var han nok bare blevet smidt i vandet, så hajerne kunne tage ham, siger Henrik Tolborg.

Tankerne skulle vendes om

I dag arbejder Henrik Tolborg som en form for altmuligmand for ZTR, hvor han ofte afleverer nye maskiner eller afhenter brugte. Inden da startede han egen virksomhed.

- Jeg kørte rundt i nogle år og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle finde på. Først fik jeg tilbudt et værkførerjob på min gamle arbejdsplads, men nervesmerterne blev så store, at jeg blev nødt til at stoppe. En dag holdt min hjælper og jeg på havnen i Vejle, hvor jeg så, at der lå en dynge granitskærver for enden af kajen. Jeg købte så et ton af dem, solgte dem, købte et ton mere, og sådan startede jeg egentlig min første forretning, siger Henrik Tolborg, der efter 13 år solgte den videre i 2016.

Fra skaden til det første arbejde var der gået tre år, hvor det psykisk var svært at vende sig til, at man ikke længere kunne gøre, hvad man ville.

- Der gik noget tid, hvor jeg tænkte på alt det, jeg ikke kunne. Jeg kommer aldrig til at køre traktor, rendegraver eller gummiged mere, tænkte jeg. Men så sagde en psykolog til mig, at jeg skulle tænke over de ting, jeg kunne. Selvom man kommer til skade, er der stadig meget, man kan. Jeg har da bevaret mit hoved, og jeg kan stadig besøge min familie og venner. Men det er ikke nemt at tænke den tanke i starten, siger han.

Hører til på en maskine

Nu har han fået ombygget både rendegraver og bil, så han kan benytte dem. Og så har han ved hjælp fra ZTR også fået en græsklipper ombygget.

- Jeg har fået bygget en Hustler-maskine om. Den var forholdsvis nem at bygge om, for den har ingen speeder og bremser men kan styres med armene. Og så har den elkontakter til at aktivere de forskellige ting. Jeg har ikke den fulde førelighed i hænder og arme til at kunne hive i et håndtag men nok til at trykke på en kontakt, siger Henrik Tolborg.

Nu er der et nyt mål foran ham. Til næste år går han med tanker om at starte sit eget græsslåningsfirma op, og på den måde vender det hele tilbage til den oprindelige passion for at arbejde på og med maskiner.

- Maskiner er min store lidenskab. Det er mit rette element at sidde på en maskine. Så til næste år er jeg klar til at slå græs for folk, og det kunne da være meget sjovt, hvis der kom en lille virksomhed ud af det. Det er drømmen, siger han.

Der er dog en enkelt ting, han ikke savner ved at være selvstændig. Alt det, der involverer fakturaer og moms.

- I de mange år jeg havde min granitvirksomhed, lavede jeg selv regnskab. Men alt det papirarbejde er dødsygt. Hvis jeg starter noget nyt op, skal der være en anden, der klarer det. Men jeg kan heller ikke holde ud at sidde stille. Det er typisk nervesmerter. Når man sidder på en plæneklipper, giver det rystelser, hvilket er godt for mig. Min krop skal være i bevægelse for, at jeg kan have en ordentlig hverdag, siger Henrik Tolborg.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame