Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dyrskue i Hobro er aflyst i år

Af MAN -

  • 104832_1

Del artiklen:

Hobro Dyrskue kæmper med lave besøgstal og færre udstillere af kvæg og maskiner. Arrangørerne har derfor udskudt skuet til forsommeren 2020.

Hobro Dyrskue er aflyst i år og fremrykket til forsommeren i 2020.

- Det sker for at fremtidssikre dyrskuet, siger formand for Hobro Dyrskue, Jacob Bjerrum.

I løbet af de seneste år har besøgstallet på dyrskuet været for nedadgående, ligesom antallet af udstillere af maskiner og kvæg er faldet.

- Hvis vi ikke videreudvikler dyrskuet, så lukker det. Derfor vil vi indgå nye samarbejder for at fremtidssikre skuet, siger formanden.

Arrangørerne arbejder på, at omdrejningspunktet for dyrskuet bliver at vise forbrugeren, hvor de gode, sunde danske fødevarer kommer fra.

Både formand og dyrskuekoordinator Flemming Floor Jensen fra Agri Nord, der står bag skuet i samarbejde med nf plus, understreger, at det nye tiltag er for at sikre skuets fremtid.

- I landboforeningen synes vi, at dyrskuet er et godt koncept både for landbrugets image overfor forbrugeren, men også som et socialt samlingspunkt landmændene imellem, siger Flemming Floor Jensen.

Optimalt tidspunkt

Det nye koncept kommer til at betyde, at Hobro Dyrskue fremover afvikles i forsommeren.

Det er en kæmpe fordel, for afvikling i uge 30, lige midt i skolernes ferie, har været en stor ulempe.

- Skuets primære målgruppe, børnefamilierne, er ofte ude at rejse i uge 30, og det betyder færre gæster på skuet, siger Jacob Bjerrum.

Også for landmændene er forsommeren et bedre tidspunkt.

- Det er helt optimalt, siger Jacob Bjerrum.

Flytningen betyder, at der ikke afvikles Hobro Dyrskue i 2019, men at det første dyrskue i den nye udgave bliver i forsommeren 2020.

- Vi vil ikke afvikle et dyrskue sidst på sommeren i 2019 og så først på sæsonen igen i 2020. Så bliver der for lidt luft mellem de to dyrskuer. Det er bedre, at vi kommer til at samle lidt ekstra appetit til at komme på dyrskue igen i maj måned 2020, siger formanden.

Selvom dyrskuet får ny form og afvikles forsommeren fremfor uge 30, så holder arrangørerne fast i traditionerne. Og dem er der en del af, for dyrskuet har været afholdt siden 1873 kun afbrudt af ét år, hvor der var mund- og klovsyge.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame