Abonnementsartikel

Tanken om at være selvforsynende fascinerer mange, men kun få tager skridtet og realiserer deres indre bonderøv. Resten af os kan enten lege med tanken eller gøre en lille smule alvor af den. Som for eksempel at holde høns.

Der findes et ganske stort udbud af firmaer, der sælger høns, hønsehuse og alt, hvad der hører sig til af udstyr. Det er faktisk muligt at købe en komplet startpakke - og man kan endda bestille det hele leveret - inklusive hønsene. I princippet lægger man pengene den ene dag, og hønsene lægger æggene den næste dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden mulighed er at købe ind flere steder. Fordelen er, at man kan købe et masseproduceret hønsehus med gård til relativt få penge.

For de mere selvgjorte typer er der selvfølgelig frit slag med brædder, hønsenet og skruemaskine. Og når huset og volieren står færdig, kan man bevæbne sig med en flyttekasse (med lufthuller) og selv hente de fjerede venner hjem til matriklen.

Der kan være særregler

Inden man kaster sig over sin nye hobby er det værd at undersøge, om det overhovedet er lovligt at holde høns, hvor man bor. Kommuner, grundejerforeninger og andelsforeninger kan have særlige regler.

Fødevarestyrelsen sætter 30 høns som den øvre grænse for størrelsen af private og uregistrerede hønsehold. Grænsen er sat ud fra hensyn til risikoen for spredning af salmonella og for ikke at skabe et "parallelsamfund" af hønseopdrættere.

I byzonerne tillader kommunerne i reglen ikke mere end 10 høns - uden haner - ud fra et ønske om fordragelighed mellem naboerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevarestyrelsen tillader private at sælge æg til venner og bekendte, hvis man kun sælger lokalt, og hvis man ikke markedsfører salget. Denne regel skal sikre en vis kontrol med udbredelsen af salmonella.

Man må også gerne fodre sine høns med eget køkkenaffald, hvis blot affaldet ikke har et animalsk indehold eller har været i berøring med for eksempel kød eller kødsaft. Dette er en forholdsregel mod BSE (kogalskab), der kan overføres fra dyr til mennesker.

Hønsene giver igen

Til besvarelse af de mange spørgsmål har vi allieret os med hønseeksperten Jørgen Mikael Jørgensen fra virksomheden Bangs Hønniker.

- Der er en del praktiske ting at forholde sig til, men gevinsten er alle anstrengelser værd, siger Jørgen Mikael Jørgensen og fortsætter:

- Høns giver igen til hele familien. Børnene elsker at gå på jagt efter dagens æg - og høns er meget sociale dyr, som elsker sine mennesker. De leverer fremragende gødning til højbedet, og der hører ikke ret meget mere arbejde til hønseholdet end at give dem foder og vand i dagligdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det frie liv i haven

Det som ligger Jørgen Mikael Jørgensen meget på sinde er, at hønsene har det godt. Han synes derfor det er fantastisk, hvis hønsene får lov at gå frit rundt i haven.

- Huset og volieren bør betragtes som en lejlighed, hvor hønsene kan sove i sikkerhed for rovdyr, og hvor de kan opholde sig, når man ikke er hjemme.

Men høns respekterer jo ikke matrikel-grænser, så hvis ikke naboen er vild med høns i sin have, kan man sætte en barriere op. Det kan gøres ved at presse et hønsenet hårdt mod hækken. Efterhånden vil hækken gro gennem nettet og skjule det. Nettet kan være så lavt som 40 cm, fordi høns kun flyver, når de flygter.

Hund og kat går fint

En hund eller en kat kan sagtens leve i samdrægtighed med havehøns, men særligt hunden skal vænne sig til dem.

- Lad først hønsene være i hønsegården et par dage. Tag derefter en høne i den ene hånd og hunden i den anden og lad dem mødes under din kontrol. På den måde vil hunden - som er et flokdyr - få at vide, at hønsene er en del af flokken, forklarer Jørgen Mikael Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De svære spørgsmål

Høns har ikke det samme behov for selskab som hunde og katte. Derfor kan man godt tage på ferie. Men hønsene bør ikke være uden opsyn i mere end to dage ad gangen. Man kan jo lave aftaler med naboer, familie eller venner om at passe hønsene mod at de får æggene.

De lidt sværere spørgsmål handler om ting som hakkeorden og aflivning.

- Det kan ikke undgås, at høns - før eller siden - vil komme til at hakke på hinanden. Vi kalder det fjerpilleri, og det er et stort emne, fordi det kan skyldes mange ting.

- En årsag kan være, at hønsene mangler protein. De vil da kunne begynde at hakke efter de proteinrige fjer hos artsfællerne.

- Man kan dæmme op for dette ved at give hønsene et velsmagende foder med højt indhold af protein.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og når hønen efter cirka to år ikke lægger flere æg, skal den så leve sit liv ud eller aflives?

- Høns kan starte som produktionsdyr og ende med at få status som kæledyr, så spørgsmålet kan være vanskeligt - ikke mindst for børnene.

Vælger man aflivning, kan man bruge en dyrlæge, som er en dyr løsning. Eller måske kender man en jæger, der vil tage sig af det. Tager man selv affære, er den mest anvendte metode at slå hønen bevidstløs og hakke hovedet af med en økse.

Den aflivede høne kan bortskaffes med husholdningsaffaldet eller bruges i madlavningen.

- Høns er nogle pragtfulde og nyttige dyr, der selvfølgelig skal behandles med allerstørste respekt. Desuden kan et hønsehold i familien være en fin anledning til at lære børnene noget om produktionsdyr, så de på første hånd får at se, hvor maden kommer fra, siger Jørgen Mikael Jørgensen.