Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Innovativt fejesystem suger jobs til Lemvig

Af Hans-Henrik Lærke -

  • 106627_1

Del artiklen:

Egholm lancerer semikompakt, 1m3 udendørs redskabsbærer med nytinnovativt feje- og sugeanlæg. Det giver nye arbejdspladser i Lemvig.

Lemvig-virksomheden Egholm, der udvikler, producerer og markedsfører redskabsbærere, har netop lanceret en ny, større, semikompakt maskine, City Ranger 3070, der har et nyt innovativt fejesystem. Den tre tons tunge maskine med en motorkapacitet på cirka 70HK introducerer også en ny feje- og sugeteknologi.

- Det er egentlig underligt, det ikke er opfundet før, fortæller Henrik Munk, salgsansvarlig for Norden, og fortsætter:

- Vi kan regulere sugebredden og -styrken, som følger børsterne. Ved at for eksempel at køre ventre børste ind, øges sugeeffekten på højre børste.

Muligheden for denne justering er meget nyttig, når fejemaskinen skal bruge ekstra sugekraft langs en kantsten, hvor affald typisk samler sig.

Produktionen rykker hjem

Egholm blev grundlagt i 1992, men blev i 2010 opkøbt af Nilfisk A/S og blev til Nilfisk Outdoor Division A/S. Sidste år fik Egholms grundlæggere, brødrene Kaj og Jens Christian Egholm, muligheden for at købe virksomheden tilbage, da Nilfisk nedlagde deres outdoor-division.

- Maskinen skulle egentlig produceres i Italien. Det hele var klar, men så solgte Nilfisk deres outdoor-division fra. Egholm har derfor købt det tilbage fra Nilfisk og rykker produktionen til Lemvig. Her er vi i gang med at udvide, så produktion, udvikling og testcenter bliver samlet ét sted, siger Henrik Munk.

- Lige ved siden af os, ligger der et postfordelingscenter, som vi købte sidste år. Her skal vi frem over bygge vores traktorer og redskaber.

Med udsigt til udvidede produktionsopgaver får firmaet brug for flere folk. Hvor mange nye arbejdspladser det skaber, kan Henrik Munk ikke give et endeligt svar på, men de i forvejen cirka 85 beskæftigede i Egholm vil snart kunne byde nye kolleger velkommen.

De nye feje-suge maskiner ruller formentlig ud fra fabrikshallen i april 2020.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame