Abonnementsartikel

Kristian Svenning Pedersen fra Års har af personlige årsager besluttet at afhænde sin samling af Bukh-traktorer ved en auktion. Den arrangeres af Krone Auktioner via en online-auktion, der varer i 16 dage.

Den begynder fredag den 27. september kl. 20, og der kan bydes frem til søndag den 13. oktober kl. 20. Dagen før vil der være mulighed for at besigtige traktorerne i Års, og hvis den traktor, man har budt på eller bare er interesseret i, kan startes, kan man også få sig en tur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kristian Pedersen er 28 år og begyndte at samle på Bukh-traktorer, da han var kun 13 år gammel. I dag består samlingen af 50 eksemplarer. Den ældste er fra 1957, hvor Bukh begyndte produktionen, og den yngste er fra 1968, hvor fremstillingen stoppede.

Samlingen er i øvrigt komplet, og der er er dubletter af de fleste af modellerne.

Perlerne er en Mobil fra 1965 og to 6-cylindrede Herkules-modeller fra 1967. Disse tre modeller er der alle sat mindstepriser på.