Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Flere end 60 veteraner i laden

Af Louise Gregersen -

  • 107432_1
  • 107432_2
  • 107432_3
  • 107432_4
  • 107432_5

Del artiklen:

Mogens Iversen fra Haslev på Midtsjælland har samlet på veterantraktorer i over 25 år.

I en lade ved Haslev står der nostalgi på rad og række.

Der er både franskmænd, tyskere og amerikanere. Endda en dansker også. Det er Mogens Iversens 60 veterantraktorer, der til sammen udgør en lille del af dansk landbrugshistorie.

- De kan køre mere eller mindre alle sammen, fortæller Mogens Iversen, mens han viser vej ned gennem alléen af motorhjelme.

- Her er en fransk bygget Ferguson, siger han og peger på en grå traktor.

- Den er sjov, fordi bogstaverne ved gearet er anderledes end på de engelske. Der står D og S i stedet for, siger han.

Trang til at reparere

Mogens Iversen er oprindeligt uddannet landmand, så mekaniker og arbejder nu som maskinhandler hos Havdrup Maskinforretning. Når det trækker i ham at købe en gammel traktor, er det fordi, trangen løber i blodet.

- Jeg er jo vokset op i landbruget, og har altid haft en interesse for maskinerne. Når jeg får fat i en maskine, der ikke virker, så kan jeg næsten ikke vente med at skille den ad og få den til at virke. Den der trang til at få ting til at virke, har jeg altid haft, siger han.

Morfars Ferguson

De fleste af traktorerne er Massey Ferguson, og derfor er den røde farve også gennemgående i laden. Men der er også Volvo, Fiat, og der er plads til alle mærker.

- Jeg har altid godt kunne lide IH, men en ren yndlingstraktor har jeg ikke, siger han.

Han har dog alligevel én traktor, der gemmer en lidt mere familiær historie, end de andre.

- Det er en Ferguson fra 1954, som min mormor og morfar har haft ved Hvalsø. Det er lidt sjovt, at have en traktor, som jeg ved, hvem har kørt med, siger Mogens Iversen og viser den grå traktor med lad spændt bagpå.

Kan finde guld i skrot

En af de mere sjældne traktorer i Mogens Iversens samling er en Massey Ferguson 1155 fra 1975.

- Det er en ottecylindret amerikaner. Dem har der ikke kørt mange af i Danmark, fortæller Mogens Iversen og viser den store, firkantede kasse af et førerhus.

Han har også en dansk bygget Bukh.

- Den er fra 1965, og det var egentlig en god maskine. Den slog bare aldrig rigtig igennem herhjemme i Danmark, fortæller han.

Maskinerne finder han i annoncer, gennem kontakter i veterantraktorklubben eller ind i mellem hos naboer eller på ejendomme, han har opkøbt. Det handler om at have øje for værdien, selvom den måske ikke lige kan ses med det blotte øje.

- Meget af det har stået på ejendomme og skulle måske bare smides ud. Denne her var for eksempel helt groet helt til. Der var vokset træer op gennem den, og den var næsten rådnet op. Der skal man kunne se, hvad det er for noget, hvis man ikke skal skrotte sådan en, siger han.

Nettet gør det nemmere

Som mekaniker med landmandsbaggrund er der noget tilfredsstillende ved at lære de gamle maskiner at kende helt ned til mindste møtrik.

- Det er mere enkelt at reparere de gamle maskiner. Man skal ikke bruge en computer for at lave noget i motoren, siger Mogens Iversen.

Men det er alligevel den nymodens teknologi, som han takker for, at det er blevet langt mere tilgængeligt at finde reservedele og lære om reparation, end det har været.

- Da jeg startede med at samle, slog man op i bøger for at lære noget om traktorerne. Det er blevet meget nemt at finde reservedele på nettet, og man kan også altid finde nogle videoer på youtube. Der er altid en eller anden, der har nørdet med det, siger han.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame