Abonnementsartikel

IXO-skruemaskinen fra Bosch adskiller sig fra andre skruemaskiner, idet den udover småreparationer også kan bruges til at åbne vinflasker, krydre maden eller sågar optænde grillkullet ved hjælp af specielle forsatser. En ny skæreforsats, IXO Cutter, ser er også kommet til.

- IXO-skruemaskinen er solgt i over 13 millioner eksemplarer verden over. På grund af de mange forskellige forsatser er den meget mere end et klassisk el-værktøj. IXO'ens funktionalitet i kombination med dens lille kompakte design har gjort den til et efterspurgt alternativ til den klassiske håndskruetrækker, siger Anja Olsen, produktchef hos Bosch DIY Power Tools.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over forsatser som vinoplukkeren Vino, krydderikværnen Spice og blæseren til grillkul BBQ, så findes også gør det selv-tilbehøret vinkel-, excenter- og momentforsats. De gør det muligt at arbejde på steder med lidt plads, for eksempel i hjørner og smalle områder, hvor ingen andre skruemaskiner kan komme til.

Som noget nyt er skæreforsatsen IXO Cutter kommet til i sortimentet af tilbehør. Den kan skære i forskellige materialer op til seks millimeter, eksempelvis tapet, pap eller andre dekorative materialer. Dens blad holder sig automatisk skarpt, så man ikke hele tiden behøver at skifte det.jf