Abonnementsartikel

Temaet for Fritidsmarkedets fotokonkurrence "Livet på landet" kan godt bruge lidt flere billeder at vælge imellem. Derfor kører konkurrencen videre, og præmien til den næste vinder er en fiks minifejemaskine med en motor på 43 kubikcentimeter.

Maskinens kost kan drejes i tre forskellige retninger - lige ud, højre og venstre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med forskelligt tilbehør som fræser eller græstrimmer kan man i kraft af en kobling på drivakslen hurtigt skifte udstyr, så maskinen kan bruges til andre formål.

Værdien af denne fine minifejemaskine er 3.678,75 kroner inklusiv moms, og præmiesponsor er PrimusDanmark.

Upload dine bedste billeder, maksimalt tre, på Fritidsmarkedets hjemmeside og deltag i konkurrencen om fejemaskinen.