VILDE PLANTER giver liv til haven
19. feb. 2021 | Indrykket af BG Flux
Danmark oplever et øget fokus på biodiversitet og miljø. Vi ser, at insekterne forsvinder, fordi de mangler vild natur. Det ønsker vi at ændre på.
BG Byggros og URBANGREEN er gået sammen om lanceringen af VILDE PLANTER – en pakkeløsning på 960 planteplugs, der dækker 48 m2 bed. Det er optimalt til etablering ved legepladser, i baggårde, eller faktisk alle steder, du har nogle kvadratmeter til overs.
Pakken består af 13 forskellige plantearter, som er udvalgt af Dorte Nissen fra URBANGREEN. Planterne blomstrer i varierende grad fra maj til september og tiltrækker et væld af insekter og småfugle i løbet af både blomstringsperiode, men også mens de sætter frø i efteråret.
Alle planterne trives på næringsfattig jord og er robuste og selvsående. På den måde komplimenterer plantearterne hinanden og bibeholder artsvariationen. Naturvejleder Morten DD beskriver de vilde planter således.
”Disse naturtyper er planternes svar på den virkeliggjorte socialisme, alle er lige fattige og forarmede og ingen vil være i stand til at overtage det hele”
Miljøminister opfordrer til grønne tiltag
Det øgede fokus på biodiversitet og mere vild natur i de urbane områder kommer ikke kun fra privatpersoner. Mange kommuner er i gang med at undersøge, hvordan de kan indføre mere vild natur og skabe en sundere flora og fauna i lokalområdet. Et godt eksempel på dette er Hjørring, der høstede stor ros for deres naturtiltag, som blev skildret af DR i dokumentarserien ”Giv os naturen tilbage”.
Miljøminister Lea Werdelin er også glad for den grønne omstilling og har lanceret en konkurrence om at kåre Danmarks Vildeste Kommune, for at inspirere til mere vild natur. Se hendes opslag her.
Der er generelt opstået et større fokus på at gentænke de grønne områder, ikke kun i de store byer, men også i de mindre byer rundt om i landet. Og som projektet med Hjørring kommune beviser, så betyder det enormt meget for både insekter og fugleliv, at både kommunen og privatpersoner lader den vilde natur være lidt mere fremherskende.
Insekter er mere kræsne, end man tror
Flere af planterarterne i VILDE PLANTER tiltrækker særlige insekter, der enten delvis eller udelukkende lever af lige præcis disse planter. Af dem kan nævnes liden klokke, som er Danmarks mindste klokkeblomst. Den tiltrækker klokkehumlen, en forholdsvis sjælden rødhalet humlebi, der fortrinsvist lever af klokkeblomster, særligt liden klokke.
En anden plante, som mange insekter finder særligt attraktiv, er blåhat. Denne plante har et væld af specialiserede insekt-følgere, herunder blåhatjordbien, blåhatpragtbille, blåhathalvmølle og mange flere.
Alle disse insekter tiltrækker samtidigt en masse af vores hjemmehørende småfugle, ligesom frøstandene er en god fødekilde for de små fugle.
Alle nyder godt af et stykke fri natur
VILDE PLANTER er overvejende sammensat med henblik på etablering af anlægsgartnere, for at være sikker på, at bedet for alvor kommer til sin ret. Men det betyder naturligvis ikke, at private ikke kan og bør nyde godt af et vildt bed. Interesserede privatkunder kan med fordel gå sammen flere om en bestilling, hvis ikke der er plads til etablering af alle 48 m2 i haven. Plantepakken leveres via BG Byggros’ webshop, BG FLUX.
VILDE PLANTER er en sæsonbetinget vare, og kan leveres forår og efterår. Bestil senest 1. marts 2021 og få dit bed i uge 19, eller senest 1. august 2021 og få dit bed i uge 37.
Vi hjælper gerne med kontakt til en dygtig anlægsgartner i dit lokalområde.
Er du interesserede i mere information om plantearterne, pakkens indhold, vejledning om pasning og pleje, samt inspiration til yderligere bæredygtige tiltag i haven, så besøg vildeplanter.dk eller følg os på instagram under profilen BG_vildeplanter.
God fornøjelse med den vilde natur.