Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-avis

Nyhedsbrev

Forhandler login

PARTNERS login

Stærk Pacam minilæsser vil spare dig tid, penge og slid

5. sep. 2020 | Indrykket af ONJ TRACTORS

Med en løfteevne på to tons og foldekabine, der øger fremkommeligheden, er mulighederne mange med minilæsseren Pacam 233

Del artiklen:

Hollandske Pacam er kommet med modellen 233, der er både stærkere og øger fremkommeligheden i forhold til tidligere. Hos ONJ Tractors, der er eneimportør af mærket til det danske marked, er der begejstring for maskinen.

- Den har en løfteevne på to ton som standard. Det er praktisk, fordi belægning ofte kommer på paller, der har en totalvægt på 1600 kg. Overkapaciteten i løfteevnen gør, at man kan tage pallen direkte ned fra lastbilen, og man vil stadig opleve, at maskinen kører stabilt, fortæller Niels Hareskov Jensen fra ONJ Tractors i Herning.

At minilæsseren er blevet stærkere, kan aflaste anlægsgartnere.

- Overkapacitet er godt, for nogle har hidtil følt et behov for manuelt at tage de øverst lag sten af pallen, men det koster tid, penge og slid.

Forøget flytbarhed
Med en samlet vægt på 2572 kg, der inkluderer chauffør, maskine og fuld tank, er det tilmed lettere at fragte maskinen fra en byggeplads til en anden. Pacam 233 kan nemlig køres på trailer og spændes efter bilen.

- Det betyder, at den ikke behøver komme på ladvogn. Den kan kører fra plads til plads, hvis det er nødvendigt, fortæller Niels Hareskov Jensen.

Minilæsseren kan desuden fås med fuld trafikpakke, så man kan køre fra plads til plads uden at benytte trailer. Med en tophastighed på 20 kilometer i timen skal man måske overveje, hvor lang en køretur, man begiver sig ud på.

Køretøj på skrump
Pacam 233 kommer med tre kabinetyper: lukket, åben og med foldebøjle. Sidstnævnte giver bedre muligheder for at komme frem, hvis der ikke er højt til løftet. Når bøjlen foldes ned, måler minilæsseren 180 centimeter i højden. Maskinen kan dog stadig køre i trafikken eller lyse over arbejdsområdet, da lygterne ved sammenfoldning fortsat vender i kørselsretning.

Maskinens bredde kan også tilpasses. Breddemålet på 132 centimeter kan med en anden dækmontering med fælge snævres ind til 105 centimeter, hvilket øger tilgængeligheden, hvis maskinen eksempelvis bruges i stald- eller lagerbygninger.

Mulighederne for anvendelse er dog ikke på skrump. Pacam 233 er lavet til at kunne betjene mange forskellige typer af udstyr, som kan løse feje-, klippe-, løfte- og læsseopgaver. Det hydrauliske hurtigskifte gør, at redskaberne hurtigt kan skiftes ud alt efter arbejdsopgavens karakter. Med disse anvendelsesmuligheder henvender Pacam 233 sig til entreprenører, bygge- og anlægsbranchen, landbruget og fritidsmarkedet.


Fakta

Pacam 223

Vægt: 2500 kg.

4 cylinder, Perkins.

33/50 hestekræfter.

Løfteevne: 2.000 kg.

Tophastighed: 20 km/t.

Hydraulik: Bosch Rexroth.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Partners logo

Udvalgte PARTNERS produkter