Abonnementsartikel

Det blev New Hollands kompakte traktor Boomer 54D, der løb med titlen, da der skulle kåres en vinder ved "Machine of the Year 2015" i kategorien for kompakte specialmaskiner på SIMA 2015.

Hele serien af kompakte traktorer fra New Holland er blevet forbedret og opgraderet med lanceringen af den nye Tier4B Boomer 54D. Den nye model kører med en ny common rail FPT industrimotor, som har flere positive egenskaber i form af SuperSuite kabinen og den trinløse variable transmission, EasyDrive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Denne pris anerkender de mange fordele, som 54D Boomer traktoren giver vores kunder. Den er en ultimativ maskine, en perfekt kombination af meget høj førerkomfort og optimal ydelse. Dette opnås med EasyDrive trinløs variabel transmission, Tier 4B motoren og en række funktioner, som hjælper føreren med at få arbejdet gjort med høj effektivitet og en høj grad af komfort, udtaler Luca Mainardi, leder af Tractor and Precision Land Management Product Management.

- Denne model er både velegnet til kommuner, private ejendomme samt sportsanlæg. Samtidig er den perfekt til større opgaver, og den kan leveres med plænedæk.

Ren Tier 4B teknologi

Den nye Boomer 54D har en ny 2.2 liter trecylindret common rail motor med turbo, der optimerer ydelse og brændstofforbrug med New Hollands partikel-katalysator-teknologi, der lever op til Tier 4B kravene.

Denne motor er udviklet af New Hollands søsterselskab FPT Industrial. Den yder 53 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 180 Nm. I tråd med New Hollands plan lever Boomer traktoren op til Tier 4B emissions-standarden gennem en kombination af recirkulation af udstødningsgas (EGR) for at kunne styre nitrogenoxider og en PM-katalysator, der opfanger og styrer partiklerne i udstødningssystemet. Denne løsning er vedligeholdelsesfri og uden DPF regenerering, og føreren behøver ikke at trykke på nogen knapper for at aktivere systemet.

EGR er et system, der reducerer dannelsen af nitrogenoxider (NOx) under forbrændingen ved at recirkulere en styret mængde udstødningsgas til luftindsugningen. Den resterende mængde partikler elimineres af PM-katalysatoren, der "renser" udstødningsgassen, før den ledes ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kombinationen af EGR og PM-katalysatoren er den løsning, som New Holland har valgt til sine traktorer med effekt under 75 hk. Den er ideel, fordi systemet kan monteres hensigtsmæssigt i motorrummet, hvorved traktorens kompakte mål bibeholdes.