Abonnementsartikel

Ophævelsen af det midlertidige stop for gårdbesøg i svinebesætninger betyder, at der også i år vil være grise som en del af aktiviteterne på Landsskuet i Herning.

- Avlsgrise har i mange år ikke været en del af selve dyreudstillingen på Landsskuet, men i vores formidling af landbruget og dialogen med forbrugerne er det vigtigt for os at vise, hvordan en gris ser ud. Vi er derfor rigtigt glade for, at vores gæster fortsat kan opleve svin på Landsskuepladsen, siger Erik Poulsen, Landsskuets informationsmedarbejder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbruget har i otte måneder frivilligt lukket døren for blandt andet skoleklassers besøg i svinestalde, mens der i dialog med myndighederne blev fastlagt klare retningslinjer for, hvordan risikoen for spredning af MRSA-bakterien håndteres.

Staldene blev genåbnet for besøg i slutningen af april, hvor Landbrug & Fødevarer samtidigt meddelte, at Sundhedsstyrelsen har godkendt retningslinjer for, hvordan der kan udstilles svin på dyrskuer.

På Landsskuet indgår grise derfor igen i år i formidlingen på barselsgangen og i landsskuenaturen samt ved de populære grisevæddeløb. På barselsgangen kan publikum for eksempel møde en so med pattegrise i en faresti.