Forsvundet bi dukker op i Odense

Vejbede med lokal afledning af regnvand (LAR-vejbede) er dukket op på Odenses gader og veje de seneste år. Klimatilpasningsprojekterne har ikke kun til formål at rense og reducere mængden af vejvand i kloakkerne, de bidrager også til at gøre byen grønnere og understøtte dyre- og plantearternes mangfoldighed.

I samarbejde med forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, har VandCenter Syd siden 2017 testet og udvalgt hjemmehørende plantearter, der kan trives under de hårde vækstbetingelser i LAR-vejbedene. Samtidig har VandCenter Syd arbejdet for at forbedre den type filterjord der anvendes i LAR-vejbede.

- Filterjorde til LAR-vejbede skal kunne tilbageholde uønskede stoffer fra vejvandet bedre, end de gør i dag og der er brug for dokumentation for, hvor effektivt LAR-vejbedene kan tilbageholde og omsætte næringsstoffer og forurening fra vejvandet. Udfordringen med filterjord er derfor multifunktionel. I 2020 fik VandCenter Syd mulighed for at sætte fokus på denne flersidige problemstilling gennem forskningsprojektet "Det holistiske LAR-vejbed" hvis aktiviteter støttes af Miljøstyrelsen med 3,6 mio. Kroner, forklarer projektleder Rikke Hansen fra VandCenter Syd.

LAR-anlægget "Træøen" er blot ét af de eksisterende klimatilpasningsprojekter der indgår og undersøges af forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Anlægget blev etableret i vinteren 2019/2020 og håndterer afstrømmende vejvand fra en række gader i Bolbro, Odense. Vegetationen består, med få undtagelser, af en lang række hjemmehørende plantearter, der kan vokse i kalkholdig og tør jord f.eks. rundbælg, alm. kongepen, mørk kongelys og stor knopurt.

I februar i år høstede forskerne visne blomsterstande og lagde dem i forseglede kasser i stabilt udendørsklima, for at undersøge om der var overvintrende insekter i planterne. I løbet af foråret og sommeren kom forskellige dyr til syne, f.eks. en nyklækket han og hun hornmaskebi (Hylaeus cornutus), som var blevet udruget i en stængel af den 2-årige planteart mørk kongelys (Verbascum nigrum).

Opsigtsvækkende fund

- Fundet af hornmaskebien er opsigtsvækkende i sig selv, men det der er rigtig interessant er årsagen til at vi finder den, nemlig at plantens stængel fungerer som overvintringshabitat for bien, og at den blev fundet midt i Odense by, fortæller Mona C. Bjørn fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Mona C. Bjørns forskerkollega Hjalte C. Ro-Poulsen uddyber:

- Storbyer har et lokalt klima, som er varmere end det omgivende landskab (urban heat island effect) og kombineret med tilstedeværelsen af blotlagt veldrænet substrat som f.eks. grus- og kalkholdig filterjord, kan der opstå unikke levesteder for varmeelskende arter, heraf spændende og sjældne arter af bier.

Unik mulighed

Når asfalt brydes op og erstattes af en ny grøn infrastruktur i form af multifunktionelle LAR-løsninger opstår der en unik mulighed for at understøtte mangfoldigheden og spredningsmulighederne for arter i storbyer.

- Vores tidligere forskningsresultater viser at LAR-vejbede, der er tilplantet med hjemmehørende plantearter, som normalt vokser i (kalk)græsland, kan understøtte fourageringsmuligheder for en lang række arter/organismegrupper samt at sådanne anlæg kan fungere som "trædesten" for bestøvende insekter, forklarer Mona C. Bjørn.

At understøtte diversiteten af arter handler dog om langt mere end fourageringsmuligheder.

Undersøgelserne i Odense peger indtil videre på at natur-baserede løsninger, som LAR-vejbede kan bidrage til at løse de tiltagende udfordringer med at håndtere den øgede nedbør og fungere som habitat for generalister såvel som specialiserede insekter og andre leddyr.

Mange faktorer

Dog er der rigtig mange faktorer, f.eks. konkurrence og pleje, der har indflydelse på plantesamfundet udvikling over tid. Disse ændringer afspejles i den associerede fauna som dokumenteres i anlæggene.

Forskerne bag fundet af hornmaskebien er Mona Chor Bjørn, Mathias Just Justesen og Hjalte Calberg Ro-Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

Bierne blev bestemt af Hjalte Calberg Ro-Poulsen og ekspertvalideret af Henning Bang Madsen fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet.