Abonnementsartikel

Ved Fjenneslev på Midtsjælland ligger en af Danmarks største planteskoler, Gunnar Christensens Planteskole, og på planteskolens arealer suser køretøjer ustandselig rundt og samler planter sammen.

Det plejer at være mindre traktorer, der gør dette arbejde - det kan man tydeligt høre, for traktorer er ikke ligefrem lydløse. Det er elbiler til gengæld, og netop sådan et par stykker - UTV?er af mærket Polaris - har planteskolens indehaver, Henrik Christensen, anskaffet sig

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Dermed markeres starten på en ny æra i planteskolens historie, idet samtlige af de 15-20 mindre traktorer, som anvendes på planteskolen nu, med tiden skal erstattes af elektriske UTV'er.

Belaster knæene

- Der er mange fordele ved UTV'erne. På arbejdsmiljøsiden er det en kæmpefordel, at medarbejderne kan stige lige ind og ud af bilerne i stedet for at skulle klatre op og ned af traktorerne, hvilket især belaster knæene, siger Henrik Christensen og forklarer, at hans medarbejdere kører rundt på det 17 hektar store areal og samler tusindvis af potteplanter sammen hver dag, som betyder mange ind- og udstigninger.

- De støjer heller ikke, hvilket også er et plus for arbejdsmiljøet, tilføjer han.

Begrænset vedligehold

Rent økonomisk tager de små elbiler også stik hjem, idet vedligeholdet begrænser sig til eftersyn af batterierne en gang om året.

- Og hvis sælgerens ord om, at batterierne kan holde fire til fem år, så ser regnestykket godt ud, lyder det fra Henrik Christensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Polaris UTV'erne er leveret af Skjern Maskinforretning, og her bekræfter sælger Stig T. Møller, at batterierne kan holde fire til fem år, inden en udskiftning skal ske.

- Batteriernes holdbarhed afhænger selvfølgelig af, hvordan de bliver brugt, men med planteskolens store kørselsbehov vil jeg mene, at udgiften til nye batterier er tjent ind i løbet af 2,5 år i sparet brændstofforbrug, siger Stig T. Møller og tilføjer, at køretøjets batteripakke består af standardiserede industribatterier af geletypen, som ikke kræver vedligehold.

- Det årlige serviceeftersyn er også en overskuelig udgiftspost. Udover at de elektriske forbindelser skal tjekkes, er det faktisk kun dæk og bremser, der skal efterses, uddyber han.

Ingen mangel på kræfter

I prøveperioden har den elektriske Polaris Ranger EV hver dag slæbt vogne med en vægt på op til 1.000 kg rundt på planteskolen, og ifølge planteskoleejer Henrik Christensen har el-bilen hverken manglet kræfter eller udholdenhed til transporterne af de mange planter.

- Vi har haft to vogne koblet efter ATV'en, så vi ved, at 1.500 kg ikke er noget problem for den at trække, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planteskolen er blandt de største af sin art i Danmark og producerer prydplanter til professionelle plantebrugere såsom havecentre, gårdbutikker og anlægsgartnere i både Danmark og Sverige. Virksomheden beskæftiger 40 personer, og alene i år har Gunnar Christensens Planteskole fremstillet 1,1 millioner planter, oplyser Henrik Christensen, der driver familievirksomheden sammen med sin hustru Lotte.