Abonnementsartikel

Hver gang vi bruger vores mobiltelefon sker det ved hjælp af frekvenser. Staten udbyder frekvenser ved en auktion, hvor mobilselskaberne kan købe brugsretten til dem. Energistyrelsen har nu offentliggjort vinderne af den netop afsluttede auktion over 1800 MHz-frekvenserne. .Mobilselskaberne TDC, Hi3G og TT-Netværket (Telias og Telenors fælles netværksselskab) har vundet frekvenser i auktionen og i alt betalt 1.025.558.201 kr.

Minimum 30 Mbit/sekund

I auktionen blev der fastsat krav om, at mobilselskaberne skal forbedre mobil- og bredbåndsdækningen. Dækningskravet sikrer, at 2.185 husstande, virksomheder og sommerhuse fordelt over 245 områder får bedre mobildækning samt adgang til en mobil bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 30 Mbit/sekund, en uploadhastighed på mindst 3 Mbit/sekund samt taledækning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er meget tilfreds med, at teleselskaberne har påtaget sig at dække bedre i landdistrikterne, så vi kan få koblet flere dele af Danmark på de digitale motorveje. God mobil- og bredbåndsdækning er afgørende for at kunne fungere som familie, drive virksomhed og i det hele taget fungere i dagens Danmark, og med denne frekvensauktion har vi især fokuseret på de dele af Danmark, hvor det kniber med forbindelsen, udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Afgørende for mobildækning

Den 20. september 2016 startede budgivningen i auktionen over 1800 MHz-frekvensbåndet, som mobilselskaberne i dag anvender til at udbyde mobiltale og hurtigt mobilt bredbånd (4G) til deres kunder. Auktionen sluttede den 29. september 2016 med tre vindere.

- Det glæder mig, at vi nu har fundet vinderne i auktionen, og at der er tre selskaber, som har vundet frekvenser, så der fortsat er konkurrence på markedet. Resultatet viser, at vi i Danmark har en stærk mobilbranche med en høj investeringsvillighed, udtaler energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

SE DE NYE DÆKNINGSOMRÅDER HER