Abonnementsartikel

Den grundlæggende forskel på en ATV og en UTV er sidstnævntes evne til at transportere ting. Og personer.

I modsætning til en ATV, hvor forkortelsen står for All-terrain Vehicle - altså en maskine, der kan køre i al slags terræn - så er UTV'en sat i verden for at have samme funktion som ATV'en med hensyn til at forcere terræn, men med den forskel, at den også kan transportere flere personer eller større genstande. U'et i UTV står for Utility, som i denne sammenhæng groft kan oversættes med "flere arbejdsfunktioner".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra ProATV i Sæby kommer en vaskeægte nyhed på UTV-fronten. Det er en Arctic Cat Prowler 500i UTV. Ifølge importøren er der tale om en rigtig slider, der har ekstra bagageplads i to store regnfri rum under sædet og yderligere et rum under "motorhjelmen". Den nye maskine har gasdæmper assisteret tiplad, og så har den 2WD/4WD, der elektronisk kobler ind/ud - uden det er nødvendigt at standse.

Og skulle man løbe ind i problemer med at forcere en skrænt, så kan man bare klikke differentialespærren på forakslen ind - og prowleren får nye fremadgående kræfter.

Masser af kræfter

Arctic Cat Prowler 500i har stor benzintank, EFI indsprøjtning og komfortabel off-road affjedring med lang vandring. Den er rummelig med plads til to eller tre personer, har justerbart rat, og for at passe godt på fører og passagerer, er der sikkerhedsseler samt ROPS-net, som fastholder personerne inde i kabinen i tilfælde af uheld.

Ifølge ProATV har den nye Prowler 500i kræfter nok til at transporterer 200 liter diesel ud på marken, men har man brug for mere, så kan man benytte et 2" indstik til trailertræk, som også kan også benyttes til en Kolpin 3-punkts lift, der eksempelvis gør maskinen i stand til at pløje eller harve.