Abonnementsartikel

Fra Ryobi kommer nu tre nye 18 V luftpumper, R18VI, R18PI og R18I, der henvender sig til to forskellige målgrupper.

Skal du campere, ligge ved poolen eller på stranden? Så er Ryobis nye high volume luftpumpe R18VI muligvis, hvad du skal bruge. Med en luftstrøm på 210 l/min. kan du pumpe en dobbelt luftmadras op på mindre end to minutter! Enheden er kompakt og let ? med kun 0,3 kg er det et ideelt værktøj på farten og ferier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

R18VI har en låsbar afbryder, så du nemt kan pumpe store produkter op. Luftpumpen har en klemmeventiladapter, der kan bruges til at sikre, at det oppustelige produkts luftventil er helt åben, så luftstrømmen er maksimal.

Luftpumpen kan også bruges som deflator til hurtigt og nemt at tømme oppustelige produkter for luft eller som blæser til dine gør-det-selv-projekter, så du kan fjerne snavs, støv eller savsmuld fra ethvert arbejdsområde.

Højtryksluftpumpe

Ifølge producenten er model R18PI ideel til biler, cykler og ivrige sportsfolk. Med et tryk på 150 PSI/10,34 bar kan du pumpe et bildæk op på under to2 minutter og en fodbold på få sekunder, og måleren giver fuld kontrol over trykket. Luftpumpen har en 50 centimeter lang slange til fleksibel brug og en dækventil med tommelfingerlås, så slangen nemt kan sættes på bildækket.

Luftpumpen har også tre ekstra dyser: En Presta-ventiladapter til cykeldæk, en boldnål og en tilspidset adapter til pumpning af luftmadrasser og badebolde. Alt tilbehør kan opbevares på pumpen så det altid er lige ved hånden.

Minikompressor

Endelig er der R18I, der er Ryobis 3-i-1-minikompresor. Den batteri-drevne enhed består af en high volume luftpumpe/deflator og en højtryksluftpumpe. Badebassiner og store oppustelige produkter er en leg for R18I med high volume luftpumpens luftstrøm på 210 l/min.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enhedens højtrykspumpe har et maksimalt tryk på 150 PSI/10,34 bar og er dermed velegnet til at pumpe bil- og cykeldæk og bolde. Med autostop-teknologi afbryder R18I automatisk pumpningen, når det ønskede tryk er nået, hvilket sikrer præcis kontrol og forhindrer overfyldning. En LED-skærm oplyser den digitale måler, så du nemt kan se den aktuelle trykmåling.

Enheden har en dækventil med tommelfingerlås og tre ekstra dyser, så du kan pumpe alle dine husholdnings-artikler: Presta-ventiladapter, boldnål og tilspidset adapter.