Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Når godsejerens nabo er en sjælden frø

Af Louise Gregsersen -

  • 103499_1
  • 103499_2

Del artiklen:

Peter Oxholm Tillisch fra Rosenfeld Gods ved Vordingborg har vundet en pris for at tage særligt ansvar for naturen, der hører under hans jord. Han håber, flere vil tage lignende ansvar.

Høje lindetræer tager imod, når man kører ad alléen mod Rosenfeldt Gods lige lidt uden for Vordingborg på Sydsjælland.

Som man passerer dem, kommer de murstensrøde bygninger til syne, og kører man længere frem ad grusvejen, dukker hovedbygningen fra 1868 frem og lever med sit udseende fuldt ud op til forestillingen om et gods fra sin tid.

Bagved bygningen står vandet i søen spejlblankt og stille på en diset januardag. Den murstensrøde farve går igen på en bro, der bugter sig over den aflange sø.

Borderterrieren Bella tager forventningsfuldt imod på godskontoret.

Peter Oxholm Tillisch er travlt optaget, for der er er stor interesse for hans jord på Knudshoved Odde. Det er tangen, som går ud i Smålandsfarvandet og som inddæmmer Karrebæk Fjord.

Naturinteresse går i arv

Naturbevaringen for det særlige område går tilbage til 1844, og fokus på naturbeskyttelsen blev for alvor intensiveret, da området blev udpeget som Natura 2000-område, hvilket gør, at området nu er under stort internationalt fokus. Men der er endnu flere naturbevaringsprojekter i støbeskeen.

- Vi har et Life-projekt på vej på 111 hektar landbrugsjord. Det bliver afgjort i EU engang til efterået. Landbrugsjorden skal laves om til græsning og vandhuller, man stopper drænene, graver flere vandhuller og laver nogle laguner, fortæller Peter Oxholm Tillisch.

Det er blandt andet derfor, at han har travlt. Projektbeskrivelsen skal læses igennem, for som lodsejer er han involveret, selvom han ikke på den måde er i spidsen for projekterne. Men det hører med til at have fredet natur i baghaven. Og sådan har det været, så længe Peter Oxholm Tillisch kan huske. Derfor falder det ham naturligt at tage det ansvar overfor naturen, som 15. Juni Fonden netop har præmieret ham med deres Naturpris for.

- Der har altid været natur og altid været passet på naturen. Så jeg er bare den femte i rækken. Nicolai, vores søn, som har overtaget godset, han bliver så sjette generation. Jeg er overbevist om at han at han vil fortsætte familiens naturinteresse, lyder det fra Peter Oxholm Tillisch, der netop i den forbindelse har overdraget sin godsejertitel til sønnen.

Køerne har æren

Det er især den fredede klokkefrø, som 15. Juni Fonden har givet Peter Oxholm Tillisch en pris for at sørge for gode betingelser til.

Paddebestandene gik tilbage i 1980'erne, og efter Rosenfeldt Gods indgik samarbejde med kommunen og Danmarks Naturfredningsforening om naturbevaring i området, har især klokkefrøen nydt godt af det. Det er også den, de fleste medier har hæftet sig ved, efter prisen blev uddelt, men det er dog, ifølge Peter Oxholm Tillisch, vigtigt at se det i et større perspektiv.

- Klokkefrøen er den art, som er den mest truede og kendte, men det er jo også naturpleje i sin helhed, som er i fokus, siger han og fortæller om projektet.

Flere småsøer er blevet skabt og 52 vandhuller er blevet gravet ud. Det har været med til at give klokkefrøen de rette betingelser. Men takken og prisen skal i virkeligheden også gå til de gallowaykøer, der går rundt og græsser i området, mener han.

- Denne her naturpris skyldes ikke kun at vi kører med en gummiged. Den er også betinget af, at vi har køer gående og græsse. Det er reelt dem, der har æren for den flotte natur, siger han.

Pas på din nabo

Men selvom naturen fylder meget for Rosenfeldt Gods og især i disse dage, så er det ikke Peter Oxholm Tillisch levevej. For Rosenfeldt Gods driver også land- og skovbrug. Landbruget består af Rosenfeldt og Øbjerggård godser, som tilsammen har 2075 hektar jord.

Markplanen for 2019 omfatter blandt andet brødhvede, foderhvede, maltbyg, vinterraps, sukkerroer, og hundegræs. Landbruget beskæftiger otte mand, og produktionen er en vigtig del af Rosenfeldt Gods. Men derfor kan man godt samtidig værne om naturen, mener Peter Oxholm Tillisch.

- Selvom man er produktionsorienteret, så skal man også være naturorienteret. Vi er jo også civilister, og vi nyder jo også naturen selv. Så når vi laver de her ting, så er det også for egen glæde, siger han og uddyber:

- Det er kulturarv, og så er det jo mit liv. De naturværdier har jeg fået ind hele mit liv. Der er fugle, sæler og fisk, som jeg har levet med altid, og så bliver naturen en nabo. Og sådan bør du altid passe på din nabo, lyder det.

Han erkender, at Knudshoved Odde er et særligt område, som også ligger lidt væk fra produktionen, og som derfor ikke på den måde er taget fra ham.

- Hvis vi rykkede det her ind på min virkelig gode produktionsjord, så ville jeg stadigvæk passe på min nabo, men jeg ville ikke give et stykke af min "have" væk, siger han.

Alle kan tage ansvar

Prisen fra 15. Juni Fonden til Peter Oxholm Tillisch blev uddelt i Herning på plantekongressen. Med et diplom fulgte 200.000 kroner. Både prisen og beløbet blev modtaget med stor overraskelse.

- Jeg er stolt. Og det kom noget bag på mig. Jeg kan godt se, at vi har gjort rigtig meget, men det er sket over mange år, så det er først, når man kigger tilbage, at man kan se, at vi har gjort en del, siger Peter Oxholm Tillisch.

Men man behøver, ifølge ham, hverken have sjælden klokkefrø som nabo, godsejertitel eller eje en masse jord for at tage ansvar.

- Jeg håber, det kan inspirere andre til at tage lignende ansvar. Vi er jo masser af mennesker, der har natur. Men man behøver ikke at have store arealer for at tage den slags ansvar, siger han og tilføjer:

- Vores område er meget stort, men er ikke så stort målt i forhold til procent af ejendommen. Så alle kan være med, store som små, så længe det er natur, lyder det.

Skaber dialog med myndigheder

Selv har han siden 1992 haft tæt kontakt med Vordingborg Kommune (daværende Storstrøms Amt) og Danmarks Naturfredningsforening om naturbevaringen. Det har været et givtigt samarbejde, som han opfordrer andre lodsejere til at gå ind i, hvis de har muligheden.

- Som regel er vi lodsejere bange for at tale med myndighederne, fordi vi ofte først møder dem, når der er tale om en sag, der allerede er eskaleret. Men indgår man en dialog med myndigheder eller interesseorganisationer om sådan noget som naturbeskyttelse, så kan det give en gensidig respekt og forståelse. Det kræver, at der er samarbejdsvilje fra folk på begge sider, siger han.

På godskontoret kaster han sig over at projektbeskrivelsen for det nye Life-projekt i området. Håbet er at det kan skabe lige så gode betingelser for dyr og planteliv, som arbejdet med Natura 2000-området har gjort.

- Det er et projekt, alle håber på at få igennem, det bliver spændende at følge med i, siger han.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame