Abonnementsartikel

Ifølge producenten Ryobi er One+ Fejemaskinen den første batteridrevne model på markedet. Børsterne roterer med 140 omdr./min., og med en driftstid på op til tre timer og 20 minutter på et 5.0 Ah batteri kan fejemaskinen bruges til opsamling af blade, grankogler, savsmuld, afskårne træstykker, søm og skruer fra for eksempel stier, indkørsler og garagegulve.

De to børster giver et 53 cm bredt opsamlingsområde, hvor affaldet trækkes ind i beholderen på 17 liter. Den store beholder gør det muligt at rydde arbejdsområdet uden at skulle stoppe for at tømme beholderen, og giver samtidig mulighed for opsamling af større affaldsstykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskellige overflader

Baghjulene kan højdejusteres, så fejemaskinen bruges på en lang række forskellige overflader, og sideafskærmningen giver mulighed for at rengøre helt ind til kanten uden at beskadige eller sætter mærker på mure og hegn. Fødderne på bagsiden af maskinen gør det muligt at stille maskinen lodret, så pladsforbruget minimeres, når den skal opmargasineres.

Håndtagene er forsynet med skumgreb og kan justeres, så man har et komfortabelt greb og god kontrol under rengøring af store områder. Den fodaktiverede afbryder gør den let at starte og giver mindre kontakt med dele, hvor der kan være støv eller snavs.

18V Fejemaskinen er den seneste tilføjelse til One+? serien hvor ét batter kan bruges af mere end 100 forskellige værktøjer.