Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Derfor må din hund ikke spise hestekastanjer

Af boa -

  • 106870_1

Del artiklen:

I efteråret prydes den danske natur med smukke kastanjer, men desværre er nogle af frugterne giftige for hunden.

I efteråret prydes den danske natur med smukke kastanjer, men desværre er frugterne giftige for vores firbenede venner. Det er derfor vigtigt at tage det alvorligt, hvis hunden spiser en kastanje.

Efteråret er skudt i gang, hvor dagene bliver kortere, vejret bliver koldere, og kastanjerne vælter ned fra træerne. Hestekastanjetræer findes overalt i landet, og særligt i september og oktober regner kastanjefrugterne ned over den danske jord.

For mange er kastanjer lig med hyggelige efterårstraditioner, men det er måske ikke alle, der er klar over, at kastanjerne kan være giftige for vores firbenede venner, hvis de kommer i for tæt kontakt med frugterne.

- Det er vigtigt at skelne mellem hestekastanjer og spiselige kastanjer, da det kun er hestekastanjerne, der er giftige for hundene. Men det er også hestekastanjen, man oftest vil støde på herhjemme i Danmark, og vi anbefaler derfor, at man fjerner kastanjerne fra jorden, hvis man har et kastanjetræ i haven. Det er dog også vigtigt at understrege, at selvom det kun er hestekastanjerne, der er giftige, kan begge slags kastanjer sætte sig fast i hundens hals eller tarm. Hundene bør derfor under alle omstændigheder holdes væk fra kastanjer, siger fagdyrlæge ved AniCura Gistrup Dyrehospital Sanne Ross Sørensen og fortsætter:

- Det er især nysgerrige hvalpe og yngre hunde, som finder kastanjerne interessante, og som derfor har størst risiko for at blive forgiftet eller få kastanjen ind i systemet, lyder det fra fagdyrlæge ved AniCura Gistrup Dyrehospital Sanne Ross Sørensen.

Hvis din hund spiser en kastanje

Både frugterne, bladene, blomsterne og barken fra hestekastanjetræerne indeholder stoffet glycosidet aesculin, som er giftigt for hunde. Hundeejere skal derfor være opmærksomme på symptomer ved forgiftning, som blandt andet kan vise sig ved opkast, diarré, nedsat appetit, kramper og lammelse.

Udover at forårsage forgiftning kan kastanjerne også sætte sig fast i hundens mavetarmkanal og blokere for passage, og i så fald skal kastanjen opereres ud hos dyrlægen.

- Hvis din hund har spist en kastanje, er det meget vigtigt at komme ind med den, for så kan vi give noget behandling, der vil få den til at kaste op og på den måde få kastanjen ud af kroppen, inden den fortsætter ned i tarmen. Hvis først hunden bliver forgiftet, kan den i værste fald dø af det, så det er meget vigtigt, at man altid kontakter dyrlægen, hvis der er mistanke om, at hunden har spist en kastanje, siger Sanne Ross Sørensen.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame