Nye madtrends har gjort det populært at gå tur i det grønne og samle vilde planter og bær. DTU Fødevareinstituttet har vurderet de mulige giftvirkninger ved at spise nogle af de arter, som danskere er begyndt at indsamle, samt ved de arter, planterne oftest forveksles med.
For eksempel er ramsløg kommet på menuen, og selvom ramsløg ikke umiddelbart indeholder stoffer, der er farlige for mennesker, kan de forveksles med giftige arter. Inden blomstring ligner blade fra ramsløg til forveksling blade fra høsttidsløs og liljekonval, der begge indeholder stoffer, som kan være farlige og i værste fald er dødbringende for mennesker.
Giftige arter
- Når du indsamler planter, er det en rigtig god idé at være 100 procent sikker på at kunne genkende den art, du indsamler. Det er også vigtigt at vide, om den kan forveksles med andre giftige arter. Mennesker, der ikke ved nok om, hvad de indsamler, bruger sig selv som forsøgsdyr, siger seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet Kirsten Pilegaard.
Hun forklarer, at kan det være vanskeligt at identificere spæde blade og skud, da de ofte ikke ligner de fotografier eller tegninger, som findes i botanikbøger. Her vises planten ofte på et senere udviklingstrin med blomster, rod og frugter, som normalt gør identifikation lettere.
Der er i Danmark ikke rapporteret tilfælde, hvor folk er blevet forgiftet efter fejlagtigt at have spist blade fra høsttidsløs i stedet for ramsløg. I udlandet har der derimod været flere forgiftningstilfælde med dødelig udgang. Litteraturen viser, at forgiftningerne var værre, hvis bladene var blevet varmet op.
På kirkegårde
Høsttidløs er ikke en naturlig del af den danske flora, men en dyrket haveplante. Dog kan den være forvildet, hvilket vil sige, at planten har spredt sig bort fra dyrkningsstedet og ud i naturen. Kogebøger og medierne har jævnligt anbefalet, at man kan indsamle vilde planter i parker eller på kirkegårde. Her vil der være større risiko for at finde en giftig, dyrket høsttidløs plante i stedet for ramsløg.
Folk, der har spist liljekonval i stedet for ramsløg, har meldt om nervøsitet, hovedpine, hallucinationer og hudsymptomer. Ingen af forgiftningstilfældene har resulteret i dødsfald.
Giftige bregner
DTU Fødevareinstituttet advarer også mod at indsamle og spise bregneskud, som flere har anbefalet. Navnet bregne dækker ikke over en specifik bregneart, og Danmark har flere giftige bregnearter som fro eksempel ørnebregne, der er kræftfremkaldende.
- Vi kan ikke anbefale, at folk indsamler bregneskud til madlavning, da det kræver en overordentlig god botanisk viden at genkende forskellige bregnearter fra hinanden - specielt når man skal identificere dem alene fra de tidlige vækststadier, forklarer Kirsten Pilegaard.
