Abonnementsartikel

Dyrenes Vagtcentral modtager dagligt i gennemsnit 30 henvendelser om dagen i hele landet om påkørsler af råvildt. Det er rekordmange, oplyser dr.dk.

- Det er et stigende problem i Danmark, siger vildtkonsulent hos Falck, Allan Bruun Rasmussen til dr.dk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagen skal blandt andet søges i en mild vinter og sygdom blandt ræve, som har fået antallet af råvildt til at stige. Og dermed også antallet af påkørsler.

Hvis man så møder råvildt på vejen, så råder vildtkonsulent Allan Bruun Rasmussen til, at man lader være med at man forsøger at undvige dyret.

- Så sker der nemlig ofte det, at vi kører ind i vejtræer eller modsatkørende trafik og det er desværre der, vi ser de alvorlige ulykker, siger han.

I stedet skal man bremse hårdt ned og holde godt fast i rattet. Og hvis dyret så ikke når at komme væk, så skal man sigte efter bagbenene.

- Det lyder måske lidt barsk, men hvis man sigter efter bagbenene, så sker der ofte det, at dyret glider ind under bilen, siger vildtkonsulenten. Læs mere på dr.dk.