Abonnementsartikel

På generalforsamlingen i Danmarks Charolaisforening den 9. maj udtrådte Karsten Brødbæk af bestyrelsen efter eget ønske. Karsten Brødbæk har været en respekteret formand for foreningen i en årrække. Kim Johansen og Henning Bach stoppede også i bestyrelsen.

Karsten Brødbæk er i bestyrelsen blevet erstattet af Jørgen Larsen fra region nord, mens Jan Johansen afløser Henning Bach fra region Øst. På generalforsamlingen blev Kathrine M. Jensen valgt i stedet for Kim Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I bestyrelsen sidder desuden Søren Hauge, Flemming Nielsen, Arne Hansen og Hans Moustgård.

På foreningens konstituerende bestyrelsesmøde valgtes Søren Hauge som formand og Jørgen Larsen som næstformand. Flemming Nielsen blev genvalgt som avlsudvalgsformand og Hans Mostgård fortsætter som PR-udvalgsformand. Kathrine M. Jensen blev valgt som ansvarlig for medlemsbladet, mens Jan Johansen har ansvaret for hjemmesiden.

Forening i fremgang

Deltagerne i generalforsamlingen blev præsenteret for et positivt regnskab som følge af fremgang i både sædsalg og antal medlemmer. Der var ros til den afgående formand og den øvrige bestyrelse.

Den nye bestyrelse fortsætter indtil videre i samme spor som den afgående, men planlægger at holde en temadag i slutningen af året sammen med udvalg og lokalforeningers bestyrelser for at få input til udvikling af foreningen.