Abonnementsartikel

Inspireret af den store interesse for mad og madlavning, og ikke mindst kagebagning, slår Fritidsmarkedets nu en ny fotokonkurrence op, "Mad". Emnet er bredt: sund mad, sjov mad, lækker mad, julemad, nytårsmad - ja, alt er tilladt, blot det er spiseligt.

Find dit mestermotiv i køkkenkunsten og vær med i konkurrencen om at vinde en professionel kædesav, CS501SX, fra den japanske producent Echo til en værdi på 4.395 kroner med moms. Præmiesponsor er firmaet Ariens Denmark ApS.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udstrakt brug af magnesium holder kædesavens vægt nede på 4,7 kg, og letvægtsmotoren på 50,2 kubikcentimeter yder 3,5 hestekræfter. Motoren på denne 2016-model indfrier de nyeste emissionskrav, og maskinen er udstyret med et effektivt antivibrationssystem. Kæden spændes nemt fra siden, og den gennemsigtige benzintank gør, at man hele tiden kan holde øje med niveauet. Der er op til fem års garanti på kædesaven. Det oplyser præmiesponsoren Ariens Denmark, der ud over kædesave fra Echo også importerer en lang række andre produkter til have/park-sektoren

For at deltage i fotokonkurrencen "Lækker mad" skal du indsende op til tre billeder på Fritidsmarkedets hjemmeside under menupunktet "Konkurrencer". Husk, at billedernes størrelse ikke må overstige 5 MB.