Abonnementsartikel

Skydedøren er på vej tilbage i de danske hjem. Nye tal fra Swedoor viser, at salget af skydedøre til private hjem er steget med godt 25 procent over de seneste tre år.

Skydedørstrenden kan boligstylist Birgitte Vosper godt nikke genkendende til.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Gennem årene har jeg fået lov at besøge rigtigt mange forskellige hjem, og jeg fornemmer også klart, at skydedøren vinder mere og mere indpas i det danske boligbillede. Skydedøren er en nem måde at have en dør på, uden at den fylder særligt meget, siger boligstylisten, som har sit eget indretningsfirma, Busy Bees.

Birgitte Vosper mener også, at skydedørstrenden udover et øget fokus på pladsoptimering også skyldes et ønske om utraditionelle dørløsninger i hjemmet.

Selvom man oftest finder skydedøren mellem køkken og stue, så er der ingen faste regler for, hvor man kan eller ikke kan montere en skydedør. Den kan anvendes over hele huset, også gerne på de mere overraskende steder.

Birgitte Vosper fortæller, at hun for nylig så en skydedør med frosted glas ind til et badeværelse, hvilket fik hende til at stoppe op og lægge endnu mere mærke til selve døren.

- Både glasset og selve løsning var super smart, og det er fedt, at man i dag kan få så mange lækre modeller at vælge i mellem. Jeg tror, at vi kommer til at se meget mere til skydedøre i dansk boligindretning over de kommende år, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Swedoors skydedøre kører enten langs væggen på en skinne eller er bygget ind i selve væggen. Fordelen ved en indbygget skydedør er, at den slet ingen plads kræver i rummet - ikke engang langs væggen. Men under alle omstændigheder skaber begge løsninger mere plads i rummet, fordi døren ikke behøver svingplads som en almindelig dør.

jf