Abonnementsartikel

Husqvarna sender nu to nye produkter på markedet til pleje af græsarealer. Der er tale om Rider P 525D samt havetraktoren TS 343. Det oplyser Husqvarna i en pressemeddelelse.

Den dieseldrevede Rider P 525D er med kabine, så føreren er skærmet mod det til tider utilregnelige danske vejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Rider P 525D er udviklet særligt for fagfolk, der har brug for en stærk og alsidig maskine, der kan klare alt fra græsklipning til snerydning. Rider manøvrerer let igennem komplekse arealer, smalle områder og stejle skråninger. Og gør det i alt slags vejr, fortæller Jakob B. Hansen, administrerende direktør for Husqvarna Danmark.

Til hele året

Rider P 525D er udstyret med flere features, blandt andet hydraulik-kit, LED arbejdslys og et varmelegeme, der gør det behageligt at arbejde på en kold dag.

Det frontmonterede klippeaggregat, der sælges separat, giver ifølge Husqvarna et fint overblik over arbejdsområdet. Og så kan der tilkøbes tilbehørsdele, der forlænger Rider P 525Ds sæson, så den kan bruges året rundt. Der kan blandt andet købes sneslynge, sneblad, sneplov, blæser, ukrudtsbørste, spreder og kost.

Nyt klippeaggregat

Havetraktoren TS 343 fremhæves af Husqvarna som maskinen til de krævende græsarealer. Den skal således være komfortabel, let at betjene og styre, og drivkraften sikres af en Endurance-motor med to cylindre.

- Jeg er begejstret for Husqvarnas nyudviklede klippeaggregat Clear-Cut. Som et af de få i klassen er traktor TS 343 svejset sammen med tykt stål og forstærkningsbånd for at sikre, at du får en maskine med lang holdbarhed, fortæller Jakob B. Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden smart feature er knivsystemet RapidReplace, der gør det let og sikkert at afmontere knivene - uden brug af værktøj. Det betyder ifølge Husqvarna, at man ikke er afhængig af andre til at udskifte knive.