Abonnementsartikel

Naturstyrelsen har indtil den 1. juni åbent for ansøgninger om tilskud til skovkort (grønne driftsplaner), til foryngelse og til særlige biodiversitetsformål.

Især skovkortene er ifølge Skovdyrkerne interessante, og denne ansøgningsrunde er vigtig, fordi den risikerer at blive den sidste. Både tilskuddene til kortlægning og tilskudet til foryngelse er på vej ud af Landdistriktsprogrammet, og det er tvivlsomt, om disse tilskud fortsætter. Det er altså nu, man skal søge, hvis man vil have udarbejdet et kort over sin skov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kulturspor og fortidsminder

Den grønne driftsplan indeholder også en registrering af særlige naturområder i skoven samt kulturspor og fortidsminder. Denne registrering bliver vigtig fremover, hvor skovejeren kan afkræves bevis for, at der ved skovning er taget hensyn til disse ting samt EU's nye tømmerforordning,EUTR, og SBP, den kommende obligatoriske fliscertificering.

Herudover er kortet nyttigt i kontakten med skovfogeden, vognmanden og entreprenøren samt ved jagtafvikling. Der gives et tilskud på mellem 80 og 90 procent af omkostningerne ved udarbejdelsen af kortet.

Tilskud til foryngelse

Det er også muligt i den nævnte periode at søge tilskud til omlægning af nåletræsbevoksninger til såkaldt hjemmehørende træarter. Ud over selve plantningen kan gives ekstra tilskud til hegning og for etablering uden brug af sprøjtemidler.

Tilskud til særlige biodiversitetsformål

Der kan søges tilskud til blandt andet følgende aktiviteter: Udlæg af urørt skov, skovgræsning, stævning, bevarelse af store, gamle træer, rydning af uønsket opvækst, etablering af naturlige vandstandsforhold og en særlig indsats for udvalgte arter som flagermus og hasselmus.

For alle ordningerne foreligger nye vejledninger, hvor tilskudssatser og de nærmere regler findes. Disse kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor der også ligger ansøgningsskemaer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skovdyrkerne er Danmarks største medlemsejede virksomhed inden for skov og landskab med over 100 ansatte fordelt på seks foreninger med flere end 5.000 skovejere, jf