Abonnementsartikel

Sommer i Dublin er en helt speciel ferieoplevelse. Byen er byen ved at sprænges af den store variation af festivaler, kulturelle arrangementer og andre fantastiske ting, du kan foretage dig.

I byens hjerte kan du nyde den livlige stemning på det betagende område omkring Trinity College Dublin, og når du alligevel er der, så sørg for også at få oplevet Book of Kells.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eller tjek den seneste bustur hos Hidden Dublin Tours, hvor du bliver guidet gennem Irlands store hungersnød i 1845. Professionelle skuespillere udgør en del af den fantastiske interaktive tur i den specialfremstillede bus.

Dublin på cykel

En anden fantastisk måde at opleve en sommerdag i Dublin på er en cykeltur, og du kan nå fra den ene ende af byen til den anden på under 30 minutter. Dublins evigt voksende cykeludlejning er en af Europas mest succesrige cykeludlejningsprojekter med 550 cykler og 44 stationer fordelt over hele byen.

Der er mange smukke og interessante parker at opleve rundt omkring i byen. En af dem, du ikke må gå glip af, er Phoenix Park, hvor en kæmpe hjorteflok holder til i Europas største indhegnede park.

Når Irlands største have-, mad- og familieevent Bloom afholdes i begyndelsen af juni, er det som om dørene slås op på vid gab for sommerstemningen. Det er en af hovedattraktionerne blandt byens berømte festivaler.

Bloom afholdes over en forlænget weekend (1. - 5. juni) og er et must i forsommeren for enhver, der er interesseret i de bedste oplevelser inden for irske prydhaver, køkkenhaver, mad og bæredygtig livsstil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ulysses vækkes til live

Bloomsday - ikke at forveksle med Bloom - markerer den 16. juni 1904, som er den dag, der skildres i James Joyces skelsættende roman Ulysses.

I år afholdes "dagens" festligheder i bedste irske stil over seks dage (11. - 16. juni) og kulminerer på selve dagen Bloomsday, hvor fans, talere, digtere, sangere og fortællere vækker mesterværket til live over hele byen. Under festlighederne ses det tit, at man klæder sig ud som personer fra bogen i tøj, der ville have været den tids højeste mode.

Når man besøger Dublin om sommeren, er det som at tage en mundfuld frisk luft, og når de lyse nætter får overtaget, er det livsbekræftende at besøge byens kystlinje og små kystlandsbyer. Du kommer let fra det vibrerende byliv til den fredelige idyl i disse charmerende landsbyer på under 30 minutter.

Stå på toppen af Howth Hill og nyd solnedgangen, gå på opdagelse i Malahide Castle og den tilhørende landsby eller få dig en is og gå en lang tur langs Velvet Strand ved Portmarnock. I den sydlige del af byen kan du se de betagende udsigter fra molen ved Dún Laoghaire eller tage en forfriskende spadseretur på den nærliggende Killiney strand.