Abonnementsartikel

Ifølge producenten AEG er firmaets nye båndsliber BHBS18-75BL den første båndsliber nogensinde, som drives af en kulfri motor. Og det gør det lettere og hurtigere for køkkenmontørere, tømrere, snedkere og andre fagfolk at foretage nedslibning og efterbehandling af træ.

I en pressemeddelelse skriver AEG, at den kulfrie 18v-motor betyder, at slibemaskinen leverer mere kraft og højere effektivitet end tilsvarende kulbørste-baserede maskiner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Motorens neodym-magnetfelt gør, at værktøjet leverer højere drejningsmoment og hastigheder på op til 300 meter pr. minut, så arbejdet med slibning og efterbearbejdning af hårdt træ kan udføres ekstremt effektivt. Ud over den højere effekt er børsteløse motorer desuden lettere, mere kompakte og mere økonomiske med op til 50 procent længere driftstid. Sammen med den AEGs Pro Lithium Ion-batteri er resultatet en slibemaskine, der arbejder hårdere i lang tid.

Let og effektiv

BHBS18-75BL vejer tre kilo, og den indbyggede strømindikator giver hele tiden overblik over det resterende energiniveau.

De seks variable hastighedsindstillinger, fra 135 meter pr. minut, gør maskinen effektiv til en lang række forskellige opgaver, herunder skånsom rengøring og fjernelse af maling på blødt træ. 457 mm-båndet bruger et drivsystem, der giver brugeren mulighed for præcis gencentrering af slibebåndet, selv mens værktøjet kører. Båndet kan desuden skiftes nemt og hurtigt uden brug af værktøj. Det integrerede DEK 26 støvudsugningssystem sikrer et støvfrit arbejdsmiljø, og den aftagelige, vaskbare støvpose er nem at tømme.