Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Hvad må du samle i skoven?

Af boa -

Del artiklen:

Julen nærmer sig, og skoven er et populært udflugtysmål. Her er reglerne for, hvad du må samle i skoven og tage med hjem til julehyggen.

Julen nærmer sig med hastige skridt og om kort tid er det første søndag i advent.

Hvorfor ikke benytte weekenden til en tur i skoven, som lige nu bugner med julepynt: Nødder, bær, svampe, frø, kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav.

Men hvad må du som skovgæst tage med hjem fra skoven? Her er de almindelige regler ifølge Dansk Skovforening.

Hvad må du samle op?

Nødder, bær, svampe, frø, kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav må indsamles i begrænset omfang og kun til privat brug. Kogler må kun tages fra skovbunden.

I private skove må du kun færdes på veje og stier, og det er derfor kun tilladt at indsamle, hvad du kan nå derfra.

Du må ikke tage pyntegrønt fra pyntegrøntbevoksninger, heller ikke grønt der ligger spredt på skovbunden eller i vejsiden. Andre steder kan det være lovligt at samle enkeltgrene op ? i begrænset omfang til privat brug ? men altså ikke hvis de ligger i en pyntegrøntbevoksning.

Brænde, sanketræ og andre skovede effekter må aldrig tages med hjem uden ejerens tilladelse.

Juletræer må aldrig fældes og tages med hjem uden ejerens tilladelse.

Hvor meget må du tage med hjem?

Loven siger ikke noget om, hvad "begrænset omfang og kun til privat brug" er.

Statsskovene bruger som tommelfingerregel, at man må tage, hvad man kan have i en almindelig plasticpose. Tommelfingerreglen er kendt af mange skovgæster, men er ikke lovfæstet.

Den samme tommelfingerregel anvendes i de private skove.

Hvad må du skære og klippe af?

Der må ikke klippes eller skæres grene af nåletræer uden tilladelse, uanset om det er en privat eller en offentlig skov.

Du må gerne skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje, men kun i de offentlige skove.

Du må ikke herudover tage grene af træer og buske, eller omhugge, opgrave eller oprykke træer og buske eller anden vegetation.

Læsernes egne billeder

Deltag i konkurrencen med fine præmier her
Konkurrence billede

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame