Abonnementsartikel

Da de første LED-lys ramte landet var et af mange tilbagevendende kritikpunkter, at lyset var for hvidt og for skarpt. Slet ikke som de gode, gamle glødepærer. Men de tider er forbi. Nu er de både varme i gløden og sparer penge.

- LED-lys behøver ikke nødvendigvis at lyse skarpt. I dag er LED-lysene af samme kvalitet som lys fra de traditionelle glødelamper og halogen. Man skal bare vælge pærer med den korrekte farvekvalitet, siger Steven Bradley fra Biltema..

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Farvetemperatur på op til 3000K (Kelvin) giver et varmt, let gulligt lys, der passer godt sammen med stuen. Pærer fra 3200 K til 4500 K giver et hvidere lys, der passer ind i køkkenet, badeværelset og i garagen

Sparer 90 procent

LED-lys reducerer strømforbruget med op til 90 procent sammenlignet med glødelamper og cirka 80 procent sammenlignet med halogen. Og selv om LED-lys er dyrere end almindelige pærer, skal de ikke udskiftes så ofte. For en standard LED-pære kan faktisk lyse i 15.000 - 30.000 timer - hvor en halogenpære kun kan lyse i cirka 2.000 timer.

En anden udvikling inden for LED-lys er, at de i modsætning til tidligere, nu kan dæmpes. Man skal bare gå efter symbolerne på emballagen.

- Endelig er der selve lysstyrken, som på LED-pærer ikke måles i watt, men i lumen. 15 watt svarer til 140 lumen, 25 watt til 250 lumen, 40 watt til 470 lumen og 60 watt til 800 lumen, siger Steven Bradley.