Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Dyrk din egne kartofler

Af boa -

  • 98882_1
  • 98882_2

Del artiklen:

Haveselskabet opfordrer danskerne til at selv at dyrke kartoflen, og det er nu, du skal i gang med forspiringen.

Tanken om sæsonens første, nye kartofler kan få tænderne til at løbe i vand på de fleste. Og hvis det skal være egen avl, når de første frilandskartofler høstes i starten af juni, er det nu, du skal i gang med forspiringen. Sådan skriver Haveselskabet i en pressemeddelelse om en af danskernes yndlingsspiser.

Men de seneste år har kartoflen tabt terræn. Et stort fokus på dens høje indhold af kulhydrater i form af stivelse har fået mange til at vise den lille knold helt bort fra middagsbordet. Men især nye kartofler er rige på C-vitamin, og den stivelse, som de indeholder, er meget sundere, end mange tror, fortæller Inga C. Bach, fagredaktør i Haveselskabet.

- I en ny kartoffel, som bliver kogt og får lov at køle af, rekrystalliseres stivelsen, og så gavner den tarmfloraen på samme måde som de vandopløselige fibre i frugt og grønt, forklarer hun.

Mange størrelser

Kartofler findes i forskellige størrelser, former og farver, og de mange sorter har meget forskellige egenskaber. Den allertidligste kartoffelsort er Solist, men der findes mange andre sorter, som har mere smag, og som også er velegnede til dyrkning i haven. Fra den tidlige sort Maya, der giver runde, gule knolde, over den lille, røde delikatessekartoffel Cerisa til den kogefaste spisekartoffel Santera med meget gul kødfarve, der bevares ved kogning. Både Maya og Santera er helt nye sorter, der kan købes i havecentrene fra i år.

- En af de helt store fordele ved selv at dyrke kartofler er, at man kan få et langt bredere udvalg af sorter, end man finder i de fleste supermarkeder, og at man kan høste nye kartofler over en længere periode. Og smagen af en ny kartoffel, der lige er hentet i haven, er helt anderledes, end smagen af supermarkedets nye kartofler, for de kan have været flere dage om at nå frem til dit køkken, siger Inga C. Bach.

Kartoflen skal forspire nu

Drømmer du om at servere nyopgravede kartofler af egen avl i begyndelsen af juni, skal du snart i gang med forspiringen. Og du behøver ikke være garvet havehaj for at lykkes med det, forsikrer Anja Barfod, havefaglig rådgiver i Haveselskabet.

- Alle kan være med - også dem, der er nye i haven. Kartoflen er en af de nemmeste afgrøder at få succes med. Den stiller ikke så store krav, og den kan dyrkes i spande, i sække og i sand. Kartofler i potter er supersmart for dem, der ikke har så meget plads, så altanejerne kan også være med, siger Anja Barfod.

- Men man skal huske på, at kartoflen ikke kan tåle frost, så jo tidligere man går i gang, jo mere arbejde er der i starten med at varme jorden op, inden kartoflerne lægges, samt at overdække planterne hvis der skulle komme en frostperiode. Men det er sliddet værd, når man om nogle måneder kan sætte tænderne i de første kartofler, siger hun.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame