Abonnementsartikel

Dansk Varmblods Hingstekåring er et arrangement, der i høj grad forener avl og sport, og når man kigger på det avlsfaglige, der er hingstekåringens fundament, så er der meget at glæde sig til i de tidlige forårsdage i MCH Messecenter Herning.

Det er der også for Dansk Varmblods nye avlsledelse, som i deres nuværende konstellation har debut ved hingstekåringen. Naturligvis har de udtaget hingsteaspiranterne ved forbesigtigelsen, men det er første gang, at der i Herning opereres med den nye disciplinopdelte avlsledelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ved hingstekåringen sidste år havde de to dommere og medlemmer af avlsledelsen igennem flere årtier, Ole From Christensen og Poul Graugaard, deres sidste officielle hingstekåringstjans. Efter selve hingstekåringen søndag aften i Herning trådte den nye avlsledelse til for at indsyne de unghingste, som var godkendt til 10-dages afprøvning.

Må ikke modvirke hinanden

Netop denne konstellation af avlsledelsen har nu fungeret i et år og skal for første gange bedømme hingstene i Herning. Alle i avlsledelsen er erfarne hestefolk med mange års ekspertise og erfaring som dommere, og de fleste har været i Dansk Varmblods avlsledelse i adskillige år. Det nye i avlsledelsen er sammensætningen, og at de er opdelt i en dressur- og en springafdeling.

- Både hvad angår eksteriør og funktion er der forskel mellem dressur- og springheste, og der er sågar en negativ korrelation på nogle områder, så for at de to avlsretninger ikke skal modvirke hinanden, er det nødvendigt med disciplinopdeling, fortæller Claus Hansen, som er talsmand for avlsledelsen.

Avlsledelsen består af de seks dommere Signe Wiese, Bjarne Nielsen, Bo K. Møller, Claus Hansen, Johnny Hansen og Johnny Sørensen, hvor Claus Hansen er gennemgående dommer indenfor begge discipliner, ligesom Signe Wiese er eksteriørdommer indenfor begge discipliner. Bjarne Nielsen og Johnny Sørensen er specialiserede i dressur, mens Bo K. Møller og Johnny Hansen er specialisterne i springning.

Fokus på kvalitet

Den 45-årige talsmand Claus Hansen har været flittigt anvendt dommer i Dansk Varmblod siden 2008, og siden 2011 har han været medlem af avlsledelsen. Ved samme lejlighed trådte han ud af auktionsudvalget, da han ikke går ind for, at samme person skal sidde i både avlsledelse og auktionsudvalg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han understreger, at Dansk Varmblod kører en rimelig stram selektion - særlig på hingstesiden - og der er ingen tvivl om, at denne linje vil blive fastholdt med fokus på kvalitet fremfor kvantitet. Der hersker heller ingen tvivl om, at dommerne får nok at se til under hingstekåringen, hvor knap 100 hingste er meldt til bedømmelse.

Ved deres side har dommerne avlskonsulent Karina Christiansen, der ved mikrofonen vil holde publikum orienteret og ved frasorteringen på den store kåringsdag søndag bekendtgøre, hvilke hingste der er godkendt til afprøvning. Under frasorteringen vil avlskonsulenten som et nyt tiltag i korte vendinger informere om, hvorfor de afviste hingste ikke opnår kåring.