Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Brug bålsteder til åben ild i naturen

Af boa -

  • 105113_1

Del artiklen:

Naturstyrelsen har samlet gode råd til friluftsfolket, så bålhygge ikke udvikler sig til skovbrand.

Det varme forår inviterer mange af os ud i naturen. Flere og flere vælger at overnatte i statens skove, hvor der mange steder i landet er friluftsfaciliteter i form af shelters og bålhytter. Det er dejligt at sidde i den friske luft og finde roen omkring et bål med sine nærmeste. Men det tørre vejr i løbet af vinteren og foråret øger risikoen for, at bålhygge spreder sig og bliver til store skovbrande.

Det var netop et bål, der ikke var slukket helt, som startede branden i Stenbjerg Plantage i Thy den 7. maj i år og først var slukket en uge efter. Branden spredte sig på et område på omkring 27 hektar. Politiets tekniske undersøgelser har vist, at overnattende skovgæster har tændt et bål uden for de anlagte bålpladser,og at de efterfølgende har dækket det og troet, at det var helt slukket.

Generelt er det ikke tilladt at lave bål eller for eksempel tænde en engangsgrill på de arealer, Naturstyrelsen forvalter. Men Naturstyrelsen har med bålpladser flere steder i landet gjort det mere sikkert at nyde bål i statens skove.

- Det er hyggeligt at tænde bål og endda lave mad over bål. Men det er vigtigt at huske på, at skoven er et brandfarligt sted. Derfor skal man bruge de indrettede bålpladser eller bålsteder, som Naturstyrelsen har lavet til formålet, siger kontorchef Mads Jensen.

Sluk cigarretterne

Udover bål skal man som ryger være ekstra opmærksom på at få slukket cigaretterne helt. Tobaksrygning er ikke tilladt i tiden 1. marts - 31. oktober på for eksempel arealer med lyng, klitter, græs og i nåletræskove. Smid heller ikke cigaretskod og lignende i naturen.

- Ild gør mange gode ting for naturen, og det er et redskab, vi bruger i vores naturpleje. Men ild skal bruges under kontrollerede forhold, for det er voldsomme kræfter, der er på spil, og potentielt kan der ske store skader, siger Mads Jensen.

Naturstyrelsens naturområder er åbne hele døgnet rundt, og det er kun i yderste nødstilfælde, at Naturstyrelsen lukker for områder på grund af brandfare. Hvis brandmyndigheder indfører forbud i kommunerne mod brug af åben ild, afbrænding og lignende, gælder det også på Naturstyrelsens arealer, herunder på bål- og grillpladserne.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame