Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Ny UTV med ro i kabinen

Af Bo Andersen -

  • 107844_1
  • 107844_2
  • 107844_3

Del artiklen:

Bilfolk bag ny UTV fra den spanske producent Corvus.

I disse dage og helt frem til juni 2020 drøner en spritny orangefarvet UTV rundt i det ganske land. Der er tale om en Corvus TerrainDX4 Diesel, og ud over at være særdeles synlig i gadebilledet, så er der ifølge importøren tale om en helt speciel maskine.

- UTV'en bliver produceret i Spanien. Folkene bag Corvus kommer fra bilindustrien, og de tænker lidt anderledes i forhold til traditionelle producenter af UTV'er på verdensmarkedet, siger Chris Brøcher fra firmaet ProATV, der har hevet det nye køretøj til Danmark.

- De har valgt at lave en grundmodel i en rigtig god kvalitet med en Yanmar-dieselmotor, siger han.

Luksuriøs kabine

Den nye Corvus er bygget til den professionelle bruger indenfor landbrug, byggepladser, skovbrug, godstransport, have-park og entreprenør. Corvus-UTV'en er større end normalt, og så har den ifølge Chris Brøcher en luksuriøs, behagelig og lys kabine, der kan gøres endnu mere behagelig.

- Vi har fået lavet et lyddæmpningskit til modellen, hvorved at lyden bliver dæmpet med 3 db. Det er cirka en halvering af lyden i forhold til den lyd, der var i kabinen, inden det blev monteret, fortæller importøren.

Motoren i Corvus er udstyret med en 3-cylindret vandkølet 1000-D MFI-rækkemotor fra den japanske producent Yanmar, og den byder blandt andet på 1.000 cc. med MFI-indsprøjtning og 24 hk, der hiver tophastigheden op på 60 kilometer i timen.

UTV'en kommer i fem forskellige udgaver, og den kan konfigureres med 15 forskellige tilvalg som varme apparat, aircondition, vinduesvisker, servostyring, ekstra udvendig bagageplads og mere.

Tippeladet, der er lavet af stål, kan klare en EUR-palle med en vægt på i alt 450 kg og det kommer med oplukkelig bagklap.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame