Abonnementsartikel

Hvis du finder et dyr, der står på EU's liste over invasive arter, kan du fremover aflevere det gratis på steder, som SVANA (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) har indgået aftale med. Du kan også benytte denne service, hvis du selv ejer et invasivt kæledyr, som du er nødt til at afhænde.

Ifølge online-leksikonet WikiPedia er "En invasiv art er indenfor biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter. "

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ordningen skal forhindre, at disse dyr bliver sat ud i naturen.

Ny SVANAaftale

SVANA har indgået aftale med fem virksomheder og foreninger, som vil sikre, at dyrene enten opbevares forsvarligt, indtil de dør af sig selv - eller bliver aflivet på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Modtagerne bestemmer selv, hvad de vil gøre med de indleverede dyr, når blot de overholder alle dyreetiske regler. I sjældne tilfælde kan aflivede dyr blive brugt som dyrefoder.

Nogle tager imod alle arterne på EU's liste - andre kun nogle af dem - se nedenfor.

Behold det

Man må gerne beholde sit invasive kæledyr, indtil det dør, bare man sikrer, at det ikke undslipper til naturen eller formerer sig.

SVANA sætter i øjeblikket gang i flere tiltag for at skabe fokus på invasive arter i naturen. Jægerne hjælper med at skyde pattedyr og fugle på listen, og der er etableret en indberetningsportal, hvor man kan melde, hvis man ser et invasivt dyr i naturen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se nærmere om, hvordan du kontakter de enkelte steder på SVANA's hjemmeside svana.dk