Abonnementsartikel

Nye kvalitetsvinduer til huset kan umiddelbart virke som en stor udskrivning, men alle sidegevinsterne kan gøre det til en værdifuld investering i boligen på sigt. Nye vinduer giver nemlig både mere komfort i hverdagen og større besparelser på boligudgifterne.

Samtidig er håndværkerfradraget med til at holde udgiften nede, og det er jo sød musik i de fleste boligejeres ører. Det forklarer Outline Vinduers salgschef Claus Petersen Koch, som igennem en lang årrække har rådgivet boligejere om køb af vinduer. Han fortæller, at der for de flestes vedkommende er betydelige sidegevinster ved at udskifte de gamle vinduer og kommer her med fem eksempler, der kan gøre en stor forskel i hverdagen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. Hold på den varme, du betaler for

Når du i vintermånederne bliver ved med at skrue op for radiatorerne uden at kunne mærke en forskel, skyldes det ofte dårligt isolerede vinduer, især hvis de har flere årtier på bagen. Ved at udskifte til nye energivinduer kan du lade radiatorerne være i fred og samtidig opnå en besparelse på varmeregningen på op til 25-30 procent afhængigt af den tidligere isoleringsgrad i boligen.

2. Slip for løbende næser

Træk og kuldenedfald er ofte forbundet med gamle vinduer og skaber et dårligt indeklima, som kan gå lige i næsen. Er du derfor træt af at være afhængig af lommetørklæderne, er nye vinduer et stort skridt på vejen til at minimere risikoen for en vinterforkølelse.

3. Undgå omfattende vedligeholdelse

Der er stor forskel på, hvor meget vedligeholdelse vinduer kræver. Nogle typer skal jævnligt vedligeholdelses med smøring og maling, mens andre stort set passer sig selv. Skifter du trævinduer ud med træ/alu-vinduer, slipper du for omfattende vedligeholdelse og maling og kan i stedet nøjes med en årlig hovedrengøring og smøring.

4. Få mere for huset

Skifter du fra dårligt isolerede vinduer til super-lavenergi vinduer, kan huset faktisk rykke en hel energiklasse op. Ejer du for eksempel et hus på 100 kvadratmeter, kan det betyde en værdistigning på 42.000 - 60.000 kroner alt afhængigt af husets tidligere energiklasse.

5. Optag billigere lån

Stiger værdien i huset, kan du også være heldig at krydse en bidragssatsgrænse på dit banklån. På den måde opnås et billigere boliglån, som i nogle tilfælde kan give en god årlig portion ekstra penge i lommen eller være med til at finansiere vinduesudskiftningen.