Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Vadefugle får øer i søer

Af boa -

  • 106448_1

Del artiklen:

Søer forvandles til yndlingssted for vadefugle i Tøndermarsken

Første spadestik er taget til omformning af en af de største klæggrave langs den danske vadehavskyst. En klæggrav er et vandhul, som er opstået ved, at man har gravet lerjord, også kaldet klæg, som skulle bruges til digebygning. Den store klæggrav, hvor man i 1979-81 gravede klæg til Det Fremskudte Dige ud mod Vadehavet, ligger nu som store søer i den sydlige del af Margrethe kog.

Da den blev gravet, handlede det ikke om fugle, men om at bygge et dige, som kunne forhindre oversvømmelser af baglandet ved stormflod. Nu ændres klæggraven, så den bliver et godt sted for rastende vadefugle, som ryler og klirer, og for ynglende måger, terner og klyder.

- Det er skønt, at vi med få ændringer nu kan skabe et paradis for vadefuglene i det område, som vi for 40 år siden brugte til at bygge diger. Nu er første spadestik sat, så vi forhåbentligt får skabt nogle forhold, som fuglene kvitterer for ved at strømme til området, siger skovrider Bent Rasmussen, Naturstyrelsen Vadehavet.

Skaber bredzoner

Konkret skal skrænterne langs bredden af søerne jævnes ud i vandet, og udvides ind på engen, så der skabes en bredzone, hvor rastende vadefugle kan søge føde. Derudover skal der skabes to større øer, som laves med flade skrænter ud i søen. Det er nemlig helt afgørende, fordi vadefuglene og deres unger finder deres føde på de meget flade enge, hvor vand møder land. Endelig skal øerne rævesikres ind mod land med en speciel flydespærre, som rævene ikke kan forcere.

Anlægsprojektet i klæggraven er blevet til med tilskud fra Nationalpark Vadehavet. Projektet er en del af et større naturprojekt på knap 500 hektar, som Naturstyrelsen gennemfører i den sydlige del af Margrethe Kog, og som skal skabe bedre forhold for særligt de ynglende vadefugle.

Arbejdet med forvandlingen af søerne forventes færdig i september 2019.

Læsernes egne billeder

Stem, bestem og del. Send dit bedste billede til os og vær med i konkurrencen om:
Konkurrence billede

 

Se flere

Læs Fritidsmarkedet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame