Dit abonnement er suspenderet pga. manglende betaling. Betal venligst din faktura, som du finder her.

E-avis

Nyhedsbrev

Forhandler login

PARTNERS login

Guide: Sådan vælger du din nye plæneklipper

4. maj. 2020 | Indrykket af STIGA A/S

At vælge den rigtige plæneklipper kan virke som en helt uoverskuelig opgave. Men det bliver det ikke, hvis du følger vores guide!

Del artiklen:

I denne guide vil vi gennemgå, hvilke overvejelser du bør gøre dig, når du skal tage stilling til, hvilken maskine, der er den rigtige for dig.


Hvor stor er din have?

Den første ting, du bør tage med i dine overvejelser, er størrelsen på din have: Er den lille, mellem eller stor?

Til små og mellemstore haver på op til 2000 m2 vil en plæneklipper være tilstrækkelig, mens en havetraktor eller en rider vil være et mere fornuftigt valg til store haver på op til 4000 m2.


Hvilken energikilde bør jeg vælge?

Du har valget mellem flere forskellige energikilder, når du skal investere i en ny plæneklipper: Benzin, batteri eller el. Så hvad bør du vælge?

Benzindrevne plæneklippere er højkvalitetsmaskiner, som kombinerer kraft med fantastiske klippeevner, komfort og maksimal slidstyrke. Lige meget om du er interesseret i en model med opsamler, Multiclip, side- eller bagudkast, så vil du kunne finde en model, der passer til dine behov blandt de benzindrevne plæneklippere.


Batteridrevne plæneklippere tilbyder den samme kraft som benzindrevne plæneklippere uden at gå på kompromis med resultatet. Den primære forskel mellem de to energikilder er, at den batteridrevne plæneklipper vil være mere støjsvag, afgive færre vibrationer og have et mere begrænset behov for vedligeholdelse. Dog vil denne type plæneklipper ikke kunne klippe længere, end batteriet/batterierne tillader, hvorimod du altid vil kunne hælde mere benzin på en benzindrevet plæneklipper for at øge arbejdstiden.


Elektriske plæneklippere er ideelle til personer, som ønsker en let, kompakt og brugervenlig plæneklipper. De er meget lydsvage og miljøvenlige, idet de ikke udleder nogen emissioner. Dog egner denne type plæneklipper sig bedst til mindre haver, idet strømkablet begrænser bevægelsesfriheden.


Klippemetode

Dernæst bør du tage stilling til, hvilke klippemetoder, du har behov for.

Ved opsamling bliver plænen efterladt helt ryddet for græsafklip. Det er dog en forholdsvis langsommelig klippemetode, da opsamleren skal tømmes løbende.

Ved Multiclip (bioklip) klippes græsset til små stykker, der falder ned i plænens bund, hvor de nedbrydes og bliver til naturlig gødning for plænen. Da græsafklippet ikke skal opsamles reducerer arbejdstiden i haven. Denne klippemetode kræver dog, at græsset klippes ofte.

Sideudkast er ideelt til at klippe store plæner eller plæner med højt græs, hvor græsset har mulighed for at blive liggende. Dog opnås der ikke samme flotte resultat som ved de andre klippemetoder.


Hvis dit behov varierer, findes der også flere plæneklippere, der kombinerer flere forskellige klippemetoder.


Klippebredde

Jo større klippebredde en plæneklipper har, jo hurtigere får du klippet plænen. Hvis du for eksempel har en plæne, der er 20 meter bred, vil du skulle gå frem og tilbage ca. 38 gange for at få klippet den med en plæneklipper med en klippebredde på 53 cm. Til sammenligning vil du skulle gå ca. 49 gange frem og tilbage ved en plæneklipper med en klippebredde på 41 cm. Plæneklippere med en større klippebredde vil ofte også have en større opsamler. Så hvis du foretrækker denne klippemetode, vil du ikke skulle tømme opsamleren lige så ofte, hvis du vælger en plæneklipper med en større klippebredde.

Større plæneklippere vil dog normalt være tungere, sværere at vende samt sværere at manøvrere rundt om forhindringer på plænen, ud i kroge eller gennem smalle passager – og så er de selvfølgelig dyrere.


Selvkørende eller ej?

Manuelle plæneklippere skal skubbes, før de bevæger sig fremad, da motorens eneste formål er at drive kniven på disse maskiner. Dette giver brugeren fuld kontrol over maskinen og dens kørehastighed.

Selvkørende plæneklippere har en transmission, så du ikke behøver at bruge kræfter på at skubbe maskinen rundt på plænen; plæneklipperen vil selv bevæge sig fremad, når funktionen aktiveres. Nogle selvkørende plæneklippere har desuden variabel hastighed, så du er i stand til at justere kørehastigheden, så den passer til dit gangtempo eller omgivelserne.


OBS! Når du gemmer kommentaren vil du modtage en mail med et link til aktivering. Din kommentar vil først blive vist når du har aktiveret den. Din email adresse vil selvfølgelig ikke blive vist!

Hold en god tone

Undgå personlige angreb og indlæg af markedsføringsmæssig karakter i kommentarerne.
Brug kun links i kommentarerne, såfremt det er relevant.

OBS.: Debatten modereres af portalens redaktion. Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes konsekvent.


Tak for din kommentar!

Vi er dog ikke helt færdige endnu. Vi har sendt dig en mail med et link til aktivering af din kommentar. Først når du har brugt linket vil din kommentar blive synlig på hjemmesiden.

Har du ikke fået en mail i løbet af 10 minutter kan det være fordi din mail service har frasorteret den som spam.

Partners logo

Udvalgte PARTNERS produkter