Abonnementsartikel

Stearinlys udleder fine partikler som kan være sundhedsskadelige, men nyt forsøg viser også, at hvis lysene beskyttes mod træk, så er carbon black-niveauet, som er en indikator for sod, meget lavt.

Miljøstyrelsen har støttet projektet "Miljøvenlige levende lys med reduceret partikelemission" med MUDP midler i 2016. Det lykkedes dog ikke at udvikle et nyt lys med reduceret udledning af alle målte/ønskede emissions-parametre, men projektet har bidraget med ny viden om den kemiske sammensætning af emissionen fra levende lys under optimal forbrænding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kilde til fine artikler

Undersøgelsen bekræfter, at levende lys er en væsentlig kilde til fine partikler i indeklimaet. Undersøgelsen viser også, at emissionen fra lys med optimal forbrænding primært består af vandopløselige salte (brugt til at imprægnere vægen) og har et lavt niveau af carbon black:

- Denne undersøgelse viser, at stabil afbrænding er en vigtig parameter i udviklingen af mere miljø/sundhedsvenlige lys, siger Magnus Løfstedt, kontorchef i Miljøstyrelsen og fortsætter: - Det er dog også vigtigt at understrege, at projektet ikke indeholder undersøgelser af lys, der står i træk, flakker eller soder. Tidligere studier har vist, at de har højere udledning af blandt andet carbon black.

Væg god kvalitet

Miljøstyrelsen anbefaler forbrugerne at vælge levende lys af høj kvalitet, og de bør klippe vægen, hvis den bliver for lang. Lysene bør beskyttes mod luftstrømme, som får dem til at blafre, og man bør også sørge for, at de brænder med en rolig flamme og uden at sode.