Abonnementsartikel

Minirenseanlægget WS bioclean fra WS Watersystems renser husholdningsspildevand fra ejendomme i det åbne land, hvor tilslutning til offentligt kloaksystem ikke er mulig.

Alle funktioner i anlægget er nu luftstyret, hvilket betyder, at anlægget er helt uden fremføring af strømkabel til anlægget. Det har Agromeks dommerkommité belønnet med to nyhedsstjerner.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

For at opnå dette har WS Watersystems udstyret anlægget med en såkaldt mammutpumpe i stedet for en elektrisk dykpumpe. Pumpeeffekten i mammutpumpen tilvejebringes via trykluft fra en kompressor.

Mammutpumpen har en fri gennemgang på 40 millimeter og ingen bevægelige dele. Det er alene luften fra kompressoren, som driver væskestrømmen gennem pumpen. I styringen til minirenseanlægget kan der tilsluttes en tryksensor, som måler vandstanden i anlægget.

Eventuelt højvande eller for lav vandstand i anlægget udløser alarmmelding til den driftsansvarlige. Tryksensoren overvåger endvidere kompressorens volumenstrøm. Den konstante overvågning af vandstanden i anlægget og kompressorydelsen øger driftssikkerheden.

Efterligner naturen

WS bioclean-anlæg er typegodkendt og er konstrueret efter samme princip som i naturens vandløb, hvor en velafbalanceret renseproces sørger for et rent resultat.

Stenene i naturens vandløb er dækket af en tynd biofilm af mikroorganismer, som effektivt nedbryder affaldsstofferne og renser vandet. Et WS bioclean-anlæg virker lige sådan. Anlægget indeholder en nøje tilpasset mængde norske patenterede Kaldnes-renselegemer, der har samme funktion som vandløbets sten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Modsat vandløbets sten er Kaldnes-legemerne små og lette, så de ved iltning kan hvirvle og efterfølgende flyde rundt i rensekammeret for maksimal renseeffekt. Renselegemerne er desuden designet sådan, at de yder optimale livsbetingelser for den renseeffektive biofilm.jf