Er huset dårligt isoleret? Kun 13 procent af danske boligejere svarer ja til det spørgsmål, hvilket er paradoksalt, da hele 37 procent af landets boliger har et energimærke E eller dårligere. Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
Tallene stammer fra Dansk Byggeris Energianalyse 2017.
- Der er en tendens til, at boligejerne overvurderer, hvor god stand deres hus er i. Det gør sig også gældende, når vi taler om energiforbruget. Mange glemmer, at selvom vinduerne er nye, så kan der sagtens gøres mere, hvis for eksempel loftet er dårligt isoleret, yderdøren gammel og så videre, forklarer Camilla Damsø Pedersen, chefkonsulent i Dansk Byggeri. Hun tilføjer:
- Der er i hvert fald over 20 procentpoint af boligejerne, som ikke ved, at de fyrer for gråspurvene, og at deres næste boligprojekt måske burde være grønt.
For lavt tal
Dansk Byggeri fortæller, at 540.000 bygninger i dag har et energimærke, der ranglister bygningen efter skalaen A til G, hvor A er udtryk for, at alt fra isolering til vinduer og udluftning sørger for en energieffektiv bygning, mens G er et udtryk for, at der bruges meget energi, og at omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende. Cirka 200.000 bygninger har energimærket E eller dårligere, og de har dermed højt energiforbrug og høje energiregninger.
- Men der er stadig mere end én million opvarmede boliger, som ikke har et gyldigt energimærke, så de 200.000 bygninger med et energimærke E eller lavere er et lavt tal i forhold til, hvor mange huse der i virkeligheden trænger til at blive ordentligt energirenoveret, siger Camilla Damsø Pedersen.
Yderområderne
Næsten halvdelen af de boliger, som har et energimærke E eller lavere, ligger i et af landets yderområder.
- Yderområderne er præget af, at der ligger en stor del ældre eller tomme huse, som trænger til en kærlig hånd. Det gælder for eksempel på Lolland-Falster, Bornholm samt i Odsherred og Vordingborg, hvor mindst 50 procent af husene har det, man vil betegne som et dårligt energimærke, siger Camilla Damsø Pedersen og uddyber:
- Men også i hovedstadsområdet er der mange ældre etagebygninger, som har mellem 100 og 200 år på bagen, og de er opført uden de store krav til energieffektivitet, som vi har i dag.
