Abonnementsartikel

Fra den 1. april trådte nye regler i kraft på økologiområdet, idet det fra denne dato blev muligt at producere økologisk kaninkød i Danmark.

Landbrug & Fødevarer har allerede fået mange henvendelser fra økologer, der er interesseret i at høre mere om mulighederne for at producere økologisk kaninkød.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En spændende ny forretningsgren, mener Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

- Jeg er glad for, at vi nu får mulighed for at lave danske økologiske kaniner, og jeg er spændt på, hvordan de første kaniner, der bliver slagtet hen på sommeren, kommer til at smage, siger han.

Allerede nu er de første bedrifter i gang med den økologiske kaninproduktion som en del af et projekt, der skal undersøge, hvilke kaninracer der passer bedst til de danske økologer og til de danske ganer.

Muligheder for avl

Interessen for den økologiske kaninavl er tiltagende, lyder meldingen fra Økologisektionen.

- Mange økologer har allerede kontaktet os for at høre mere om vores projekt og om mulighederne for avl. Vi forventer, at erfaringerne fra den økologiske kaninavl i år vil være med til at sætte yderligere en række økologer i gang til næste år. Vi vil gerne skabe et lækkert dansk alternativ til de kaniner, der i dag findes i supermarkederne fra Frankrig og Kina, siger Hans Erik Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Retningslinjerne for økologisk kaninavl kan findes på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside.