Engperlemorsommerfugl er forsvundet fra Jylland og har nu kun et enkelt levested tilbage på Fyn og en håndfuld på Sjælland.

- Tænk, at vi har så fantastisk natur så tæt på Odense!

Carsten Hansen, der er frivillig i Danmarks Naturfredningsforening i Odense Kommune, har sammen med sin frivilligmakker Kurt Due Johansen, brugt uendeligt mange timer på at vandre i det store, kuperede naturområde Hesbjerg Kilen, der ligger lige uden for Odense by og strækker sig på tværs af både Odense og Assens Kommune.

I 2015 tog Danmarks Naturfredningsforening initiativ til at indlede en fredningssag for det 486 hektar store naturområde, der blandt andet består af skov og skovenge.

En af dem, der holder til i området og har gavn af den unikke natur, er den truede sommerfugl engperlemorsommerfugl, der er på den danske rødliste blandt de mest truede sommerfugle.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Engperlemorsommerfugl er på den danske rødliste over truede arter, fordi den kun har ganske få levesteder tilbage i Danmark. På Fyn er Hesbjerg Skoven faktisk det eneste sted, den findes. Det er en af flere årsager til, at vi gerne vil frede Hesbjerg Kilen, siger Carsten Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening i Odense.

Flere trusler

Fredning skal beskytte biodiversiteten i OdenseSommerfugle er gode indikatorer for biodiversitet. Det vil sige, at hvor sommerfuglene trives, der kan man gå ud fra, at der er et rigt planteliv og dermed også gode betingelser for andre insekter.

Fredningen indebærer et fokus på at forbedre naturen og spredningsmulighederne for engperlemorsommerfugl og andre arter, så bestanden af de enkelte arter kan blive mere modstandsdygtig, formere sig og sprede sig til andre nærliggende naturområder.

Der er flere trusler mod naturen i området, som en fredning vil kunne beskytte det i mod:

- Der er blandt andet nogle overdrevsområder, der risikerer at blive genopdyrket. Der er også interesse for at grave efter rødler og blåler i kilen, og altså lave en råstofgrav. Begge dele vil påvirke engperlemorsommerfugl og andre arter negativt, og det vil samtidig forringe naturoplevelsen for os mennesker, siger Carsten Hansen.

Sammen med Odense Kommune

Med fredningen af Hesbjerg Kilen ønsker Danmarks Naturfredningsforening og Odense Kommune overordnet set at bevare det store, sammenhængende naturområde til glæde for insekter, dyr og planter, men også for borgerne i Odense, der kan se frem til bedre stiforbindelser i området, hvis fredningen bliver vedtaget.

- Odense Byråd har for længst besluttet, at Odense Kommune går ind i fredningssagen som medrejser. Det er en vældig styrke og et stort skulderklap til os i Danmarks Naturfredningsforening at have kommunen som samarbejdspartner, siger Birgitte Bang Ingrisch, der er fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Engperlemor er afhængig af en sjælden naturtypeSommerfuglen engperlemorsommerfugl er dybt afhængig af en i Danmark sjælden naturtype, nemlig skoveng.

- Skovenge hænger ikke på træerne. På Fyn er Hesbjerg Skoven det eneste sted, hvor engperlemorsommerfugl trives, fordi skovengene her er åbne og lyse og huser de unikke planter, som engperlemor er afhængig af. Her er mjødurt til sommerfuglens larver og kærtidsel, som er en god nektarplante, til de voksne sommerfugle, forklarer Carsten Hansen fra Danmarks Naturfredningsforening i Odense.

Det særligt gode ved skovenge som naturtype er, at der er lyst og lunt og læ. Sommerfugle er ligesom de fleste mennesker glade for varme og sol, men når og hvis skovene vokser sig tætte og mørke, forsvinder de fleste arter af sommerfugle.

Desuden skal skovenge have den rette fugtighed, og det er netop tilfældet for skovengene i Hesbjergkilen.

Engperlemorsommerfugl er ifølge Carsten Hansen en juvel i den midtfynske kile, og med en fredning kan den se frem til bedre spredningsmuligheder.

- Vi håber, at engperlemorsommerfugl kan sprede sig fra Hesbjerg Skov og videre til naboskove bl.a. Elmelunde Skov, siger Carsten Hansen.

Lang fredningssag

Håber på en afgørelse til fordel for engperlemorsommerfuglI skrivende stund ligger sagen hos fredningsnævnet for Fyn og afventer et udspil om erstatninger til de lodsejere, der vil blive berørt af fredningen. Der er kommet en såkaldt delafgørelse, hvilket tyder godt.

- Når fredningsnævnet er kommet med et udspil til erstatninger, kan grundejerne gøre indsigelse mod erstatningens størrelse, hvorefter fredningsnævnet kan afgøre sagen inkl. størrelsen på den erstatning, der bliver endelig, forklarer Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening.

Derefter skal sagen videre til behandling i Miljø- og Fødevareklagenævnet som 2. instans bl.a. på grund af erstatningernes samlede størrelse. Fredningssager er langvarige, fordi så mange hensyn skal varetages, men når en fredning er afgjort, udgør den til gengæld en varig beskyttelse.