Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Viden og forebyggelse kan reducere hestes lidelser
Koliktilfælde er ofte er knyttet til årstiden, og Jon Vedding, som er hestedyrlæge i Agria, forudsiger, at antallet af heste, der rammes af kolik, vil peake, når hestenes græsnings-sæson begynder til maj.
Kolik er en af de mest frygtede tilstande for enhver hesteejer, og hvert år rammes tusindvis af heste af denne smertefulde og potentielt livstruende tilstand.
En ny undersøgelse, udført af Xtreme på vegne af Agria, viser, at flere end halvdelen af danske hesteejere - op til 58 procent - ejer eller har ejet en kolikramt hest.
Hos Agria viser statistikkerne, at antallet af skadesanmeldelser med kolik som årsag er steget med 30 procent fra 2022 til 2023.
Bekymrende sundhedsrisiko
- Ordet "kolik" bruges som en fællesbetegnelse for en lang række symptomer, der stammer fra hestens mave-tarmregion. Men kolik er ikke bare en diagnose, vi kan hæfte på "diffuse mavesmerter": Det er en sundhedsrisiko for vores heste, man som hesteejer må forholde sig til, forklarer Tine Stabell, adm. direktør i Agria Dyreforsikring.
- Hos Agria forstår vi dybden af denne udfordring: Den smertefulde og potentielt livstruende tilstand er den næsthyppigste årsag til, at danske heste får brug for dyrlægebehandling.
Tine Stabell fortæller, at prisen på kolikbehandling kan variere fra få tusind kroner og helt op til 80.000 kr., hvis koliktilfældet udvikler sig til en kompliceret operation. Gennemsnitsprisen for en kolikoperation ligger på ca. 45.000 kr.
- Vi ved, at mange koliktilfælde kan undgås - blot ved at ændre nogle rutiner og indføre få helt enkle forebyggende tiltag, siger Tine Stabell. Og det er netop årsagen til, at selskabet nu præsenterer et innovativt og vidtrækkende formidlingsprojekt rettet mod danske hesteejere:
- Som svar på de bekymrende statistikker lancerer Agria en langsigtet kommunikationsindsats, vi kalder #stopkolik. Håbet er, at vi med vidensdeling og forebyggende tiltag kan reducere såvel hestenes lidelser som de økonomiske omkostninger, der er forbundet med kolik, siger Tine Stabell.
Simple årsager
- Heste er langt oftere påvirket af kolik end andre husdyr, men sådan behøver det ikke at være, siger Jon Vedding, der er dyrlæge på et stort hestehospital og tilknyttet Agria som dyrlægekonsulent.
Han forklarer, at den bagvedliggende årsag til, at hestens smertefulde koliksymptomer opstår, i mange tilfælde kan være ret simpel:
- Ofte skyldes kolikanfald noget så simpelt som, at hesten mangler adgang til frisk vand og højkvalitetsfoder, eller at den får for lidt motion og tid udendørs, forklarer Jon Vedding.
Set i det perspektiv konkluderer han, at mange koliktilfælde kunne være undgået:
- Selv om de fleste koliktilfælde ikke er livstruende, er det meget vigtigt at tage symptomerne alvorligt, fordi hestens tilstand hurtigt kan forværres. Derfor er det afgørende, at vi som hesteejere er opmærksomme på de faktorer, der kan føre til kolik, og tager de nødvendige skridt for at minimere risikoen, siger han.
Han forklarer, at Agria med kommunikationsindsatsen #stopkolik giver danske hesteejere praktisk vejledning og øget viden om foder, fodringsrutiner og forebyggende foranstaltninger, hvilket vil mindske risikoen for koliktilfælde og sikre bedre sundhed og trivsel for hestene.
- I Agria kan vi følge antallet af anmeldte skader fra år til år, og her fremgår blandt andet, at antallet af koliktilfælde ofte er knyttet til årstiden, forklarer Jon Vedding, der tilføjer, at den værste kolikperiode er overstået for i år:
- De fleste tilfælde opstår nemlig i januar og februar, hvor kulden og det iskolde drikkevand på folden ofte fungerer som katalysator, men Agrias dyrlæge forudsiger, at der vil komme en række tilfælde af "vind-kolik", når mange heste snart tager hul på græsnings-sæsonen.
Symptomer på kolik:
Kolik er et symptom grundet problemer i hestens bughule, men over 90 procent af koliksymptomerne stammer fra mave-tarmkanalen.
Ved kolikanfald holder hesten op med at spise. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen.
Ofte vil den lægge sig ned for at rulle, og når den rejser, sig ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre.
Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsfrekvens stiger.
Flere end 300 danske hesteejere deltog i undersøgelsen, som blev udført i perioden 7. til 12. februar 2024 af Xtreme på vegne af Agria Dyreforsikring.
