Haveselskabet fraråder populær haveplante

Den står i tusindvis af haver, og den har spillet en stor rolle i dansk havedesign gennem generationer. Men over hele landet kæmper haveejere nu med sygdom i deres buksbom - den småbladede busk, der kan beskæres som tæt hæk eller formklippes som kugler og andre figurer.

- Vi har i en del år døjet med to forskellige, alvorlige svampesygdomme hos buksbom, som får planterne til at visne. De seneste år er der så også kommet et nyt skadedyr - buksbomhalvmøl - til Danmark, som desværre bliver mere og mere udbredt, og som efterlader planterne afpillede og uden blade. Vi får flere og flere henvendelser i vores haverådgivning fra frustrerede haveejere, som har problemer med buksbom. I maj-juni, hvor møllenes larver klækker, får vi flere henvendelser om ugen fra haveejere, som har brug for hjælp, fortæller Louise Møller, fagredaktør i Haveselskabet.

Haveselskabet, der er en landsdækkende nonprofit-forening for haveejere med cirka 30.000 medlemmer, har gennem mere end 150 år arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danskerne og rådgive om valg af sunde og robuste planter til de danske haver. Problemerne med buksbom er nu så omfattende, at Haveselskabet ikke længere kan anbefale den til haveejerne.

- Man kan være heldig at have buksbom, som endnu ikke er angrebet. Er ens planter ikke ramt, kan man sagtens beholde dem og håbe på det bedste. Men møllene er et invasivt skadedyr, og derfor forventer vi ikke, at det her problem bare forsvinder igen. Af den grund anbefaler vi alternativer, hvis man skal plante nyt i haven, siger Louise Møller og tilføjer, at der sælges enorme mængder buksbom i Danmark, men at haveejerne bør tænke sig om en ekstra gang, når de vælger nye planter.

Buksbomhalvmøl er et invasivt skadedyr, hvis larver lever af buksbommens blade. I værste tilfælde kan larverne afløve hele planten. Pressefoto.

Afløver en hele planten

Buksbom har de seneste 10-15 år været plaget af de to alvorlige svampesygdomme buksbomkvistdød og buksbomgrentørre. Begge sygdomme får planten til at visne. Kvistdød-svampen spreder sig også til jorden og gør det umuligt at plante ny buksbom på samme sted. Ifølge Louise Møller er der ikke nogen effektiv måde at bekæmpe sygdommene.

Efter det invasive skadedyr buksbomhalvmøl kom til, har problemerne kun grebet om sig, og møllet bliver mere og mere udbredt. De lægger deres æg på buksbommen, og når de klækkes, lever larverne af plantens blade. Når det går værst for sig, kan de små stribede larver afløve hele planten.

- De spiser rub og stub, så planten ser helt forfærdelig ud. Når alle blade forsvinder, kan buksbommen ikke lave fotosyntese. Det hæmmer den og gør den syg, siger Louise Møller.

Bloombux er et godt alternativ til buksbom. Det er en nyere sort af rododendron, der kan vokse i almindelig havejord og er forædlet som et alternativ til buksbom. Den bliver kun cirka 70 cm høj, men kan klippes i form som buksbom. Pressefoto.

Kommer med de unge planter

Problemerne med buksbomhalvmøl er opstået, fordi vi importerer planter fra udlandet. Både plante og møl stammer fra Asien, men en stor del af de buksbom der sælges i Danmark importeres fra andre europæiske lande, særligt Holland.

- På trods af strenge krav til plantesundhed, er det næsten umuligt at se, om der er æg, som alligevel overlever på planten, og derfor kan møllene følge med ind i de danske haver, forklarer Louise Møller.

Det er ikke kun i Danmark, at haveejerne er udfordret af sygdomme i deres buksbom. Flere lande omkring os døjer med samme udfordringer. I England har den kendte haveguru Monty Don hen over efteråret og vinteren måttet grave massevis af buksbom op fra sin berømte have, efter de gennem de seneste 10 år har været angrebet af buksbomkvistdød.

Brugt siden 1500-tallet

Buksbommen har været brugt som prydplante i Danmark siden 1500-tallet. Mange store parker og barokanlæg rundt om landets slotte og herregårde er indrettet med formklippede buksbom, men også i de private haver har den i årtier været en flittigt brugt prydplante.

- Den er meget eftertragtet, fordi den kan klippes i former, er stedsegrøn og kan tåle skygge, og i mange år var det en meget sund og robust plante. Mange haveejere bruger den som lav, tætklippet hæk som afgrænsning rundt om staudebedet, og den er også god til at give haven form i vinterhalvåret, hvor stauderne er visnet væk, siger Louise Møller.

Vælg alternativer

Ifølge Louise Møller er det lykkedes nogle danske planteskoler at forædle sig frem til buksbomsorter, som er meget hårdføre overfor svampesygdommene.

Men det virker ikke på halvmøl. Her findes der til gengæld et biologisk middel baseret på bakterier, som larverne kan bekæmpes med. Men det løser ikke problemet på sigt, og midlet er både arbejdskrævende og bekosteligt.

Derfor anbefaler Haveselskabet i stedet, at man finder alternativer til buksbom, som taks, japansk kristtorn, thuja og bloombux